Senest opdateret d. 31.08.2022 kl. 12.40

estatetools Generelle Vilkår

Nedenstående er de gældende Generelle Vilkår for brug af Estatetool og vores Serviceydelser.
Estatetool forbeholder sig retten til løbende at opdatere de Generelle Vilkår, hvorfor senest gældende version altid kan findes herunder.
Estatetool er ikke forpligtet til at orientere om opdateringer eller rettelser i de Generelle Vilkår.

  1. Estatetool stiller Serviceydelsen og Softwaren til rådighed for Licenstager i overensstemmelse med  Licenstagerens licensaftale og aftalens tilhørende bilag. Enhver adgang, tilgang, benyttelse eller forsøg herpå sker i henhold til disse generelle vilkår og den til en hver tid gældende Licensaftale indgået med Licenstageren.
  2. Ord og begreber, som er defineret Licensaftalen og i disse Generelle Vilkår, skal have samme betydning i såvel de Generelle Vilkår som i resten af Licensaftalen.
  3. Licenstagerns angivelse af særlige eller generelle vilkår i kundens udbudsmateriale, ordre, accept, indkøbsbetingelser m.v. anses ikke som en fravigelse af Estatetools Generelle Vilkår, medmindre Estatetool udtrykkeligt og skriftligt har accepteret sådanne fravigelser i den skriftlige Licensaftale med Licenstager eller bilag til denne.
  4. Det fulde aftalegrundlag mellem Parterne består alene af Licensaftalen med de tilhørende bilag, samt Estatetools Generelle Vilkår. Såfremt der måtte være uoverensstemmelser mellem indholdet i de forskellige dele af aftalegrundlaget, skal indholdet i Estatetools Generelle Vilkår være gældende, medmindre det med sikkerhed kan fastslås, at det har været Parternes mening at fravige indholdet i Estatetools Generelle Vilkår.
  1. Estatetool påtager sig ved indgåelse af Licensaftalen at levere Softwaren som SaaS-ydelse til Licenstager og til dennes aftagere (”Slutbrugere”).
  2. Estatetool skal stille Serviceydelsen til rådighed for Licenstager i overensstemmelse med produktbeskrivelsen samt særlige aftaler i de relevante bilag. Serviceydelsen driftsafvikles af Estatetool eller af en tredjepart på vegne af Estatetool.
  3. Licenstager er bekendt med Softwaren og Serviceydelsen på det stadie den har ved indgåelse af Licensaftalen. Estatetool videreudvikler og kvalitetssikrer Softwaren løbende, således at Softwaren så vidt muligt efter Estatetools opfattelse lever op til gældende kvalitets- og funktionalitetskrav, og således, at rimelige krav eller ønsker fra kunderne kan honoreres indenfor rimelig tid. Estatetool er berettiget til at ændre Softwaren og Serviceydelsen i forbindelse med denne videreudvikling. I den forbindelse kan Estatetool tilføje, ændre, erstatte eller fjerne funktioner og specifikationer. Ved fjernelse eller ændring af funktioner skal Estatetool tilstræbe, at den ændrede funktionalitet ikke i væsentlig grad ændrer eller mindsker Softwaren og Serviceydelsens funktionalitet.
  4. Estatetool vil efter bedste evne opretholde rimelige sikkerhedsprocedurer til sikring mod tredjemands uberettigede indtrængen, men kan ikke gøres ansvarlig for (i) tredjemands adgang eller forsøg på at skaffe sig adgang til Serviceydelsen eller data genereret af Serviceydelsen, (ii) tredjemands overvågning eller opsamling af trafik eller data, eller (iii) tredjemands forsætlige angreb på Serviceydelsens, Licenstagerns eller en Slutbrugers data eller Licenstagerns eller hostingleverandørens systemer eller netværksenheder med nedbrud eller nedsat funktionsevne til følge.
  1. Estatetool vil bestræbe sig på at opretholde en oppetid på 98,5 % for Serviceydelsen som anført i SLA. Estatetool yder dog ingen garanti for, at Serviceydelsen altid er tilgængelig, stabil eller fejlfri. Nedetid kan blandt andet forekomme i den ugentlige planlagte nedetid (se hertil punkt 4 i gældende Service Level Agreement, som er bilag til Licensaftalen) og på andre efter Estatetools skøn.
  2. Estatetool tilstræber at udbedre fejl på Serviceydelsen hurtigst muligt. Afhjælpning af fejl, support og andre ydelser sker i henhold til de øvrige bestemmelser i Licensaftalen.
  3. Såfremt Serviceydelsen er utilgængelig for Licenstager (hvorved forstås, at Licenstager ikke kan arbejde på Serviceydelsen) i mere end én arbejdsdag, og denne nedetid skyldes forhold, som Estatetool alene er ansvarlig for, skal Estatetool betale en godtgørelse i form af en reduktion af Vederlaget (jf. pkt. 1).
  4. Godtgørelsen fastsættes som en forholdsmæssig andel af Vederlaget for hver hele arbejdsdag, hvor Serviceydelsen er utilgængelig. Nedetiden for hver hændelse regnes fra det tidspunkt, hvor Estatetool har modtaget fyldestgørende fejlmelding fra Licenstager, og indtil normal drift er genetableret. Fejl og nedetid, der skyldes forhold, som Estatetool ikke er ansvarlig for, eksempelvis fejl i Licenstagerns eksisterende it-miljø, og udefra kommende forstyrrelser (el-afbrydelse, fejl i offentlige datanet, kommunikationslinjer der ikke er en del af Estatetools leverance og lignende) medregnes dette ikke som nedetid.
  5. Estatetool er berettiget til at betale godtgørelse som nævnt i dette pkt. 3 ved modregning i den næstkommende faktura fra Estatetool til Licenstager.
  6. Alle klager over brud på oppetidsgarantien skal være Estatetool i hænde via senest 10 (ti) arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måleperiode.
  1. Licenstager og Licenstagerns Slutbrugere, er i medfør af Licensaftalen berettiget til at modtage support for så vidt angår Serviceydelsen. Servicen omfatter besvarelse af tekniske spørgsmål vedrørende Serviceydelsen.
  2. Kontakt til Estatetool om support kan ske via e-mail eller pr. telefon på det supportnummer, der fremgår af Estatetools hjemmeside. Der ydes telefonservice som angivet i gældende Service Level Agreement, som er bilag til Licensaftalen.
  3. Ved alle kontakter til Estatetool skal Licenstager oplyse følgende: Licenstagerns navn og brugernavn, samt en specifik beskrivelse af de opståede problemer.
  4. Licenstager er forpligtet til at følge samtlige Estatetools mundtlige som skriftlige anvisninger vedrørende Serviceydelsen.
  5. Licenstager har alene krav på support, som udtrykkeligt er beskrevet i dette punkt 4, idet det præciseres, at Licenstager ikke har krav på support vedrørende:
    1. defekter eller fejl som følge af forkert anvendelse af Softwaren og Serviceydelsen, herunder ved indlæsning af forkerte eller fejlagtige Data,
    2. defekter, der er foranlediget af andet end Serviceydelsen, f.eks. Slutbrugers hardware, telekommunikations udstyr, modem, etc. systemer og data udenfor Softwaren eller Serviceydelsen, samt
    3. afhjælpning af defekter på grund af fejl i Licenstagerns installationer eller som er resultatet af, at Licenstager ikke har fulgt Estatetools dokumentation, manualer eller andre skriftlige eller mundtlige instruktioner.
  6. For support der ydes af Estatetool udover hvad Estatetool er forpligtet til i henhold til dette pkt. 4, herunder navnlig support vedrørende de i pkt. 5 nævnte defekter, har Estatetool krav på betaling efter medgået tid med Estatetools sædvanlige timetakst.
  1. Estatetool tilbyder uddannelse i brug af Serviceydelsen og Softwaren. Sådan uddannelse tilbydes mod særskilt betaling og efter nærmere aftale med Estatetool.
  1. Estatetool kan påtage sig at udvikle ny software eller tilpasse Softwaren til Licenstager eller Slutbrugere i henhold til særskilt aftale og mod betaling (sådanne aftaler kaldet "Udviklingsaftaler"). Udviklingsaftaler vedlægges, efterhånden som de indgås, som underbilag til Licensaftalen.
  2. Nyudviklinger og tilpasninger til Softwaren og Serviceydelsen omfattes - med mindre andet aftales - efter levering af vilkårene i Licensaftalen, idet vederlaget for drift, support og vedligeholdelse dog ændres fremadrettet i henhold til Udviklingsaftaler samt pkt. 2 i de Generelle Vilkår.
  1. Licenstager skal stille al information vedrørende Slutbrugere, der er nødvendig for at Estatetool kan levere Serviceydelsen som beskrevet i Licensaftalen med tilhørende bilag til rådighed for Estatetool.
  2. Licenstager skal sikre, at Licenstagerns eget IT-udstyr, enheder, netværk og kommunikationslinjer til enhver tid lever op til Estatetools gældende tekniske anbefalinger. De tekniske anbefalinger kan indhentes ved at kontakte Estatetool på support@estatetool.dk.
  3. Licenstager beslutter og bærer ansvaret for, hvilke eventuelle personoplysninger og data der registreres via Serviceydelsen og hvorledes disse anvendes. Personoplysninger behandles alene af Estatetool efter skriftlig instruks herom fra Licenstager og i øvrigt i overensstemmelse med databehandleraftalen vedlagt som bilag til Licensaftalen.
  4. Estatetool er uden ansvar for alle forhold, der henhører under offentligretlig regulering, herunder særlig regulering eller lovkrav vedrørende ejendomsformidling eller ejendomsmæglervirksomhed.
  1. Licenstager kan vælge, at en eller flere eksterne af Licenstagerns samarbejdspartnere (eksempelvis administratorer, advokater, fotografer mv.) skal have adgang til Licenstagerns Serviceydelse ("Ekstern adgang").
  2. Ved Ekstern Adgang vil den eksterne samarbejdspartner få adgang til visse af Licenstagerns data (som kan styres pr. ejendom på Brugerniveau). Den eksterne samarbejdspartner får herefter fuld adgang til at tilgå den eller de ejendomme som Licenstageren har givet adgang til.
  3. Licenstager er selv ansvarlig for (og bærer selv risikoen for) hvem der tildeles Ekstern Adgang til Licenstagerns data.
  4. Estatetool er uden ansvar for den eksterne samarbejdspartners handlinger og virkningerne heraf. Det påhviler Licenstager selv at kontrollere data løbende med henblik på at undgå og afværge virkningerne af fejl eller misbrug af den Eksterne Adgang.
  1. Det er parternes intention at der i samarbejdet skal være løbende dialog og informationsudveksling mellem Estatetool og Licenstager, med henblik på at sikre det bedst mulige produkt og en stabil drift.
  2. Efter behov afholdes samarbejdsmøder, hvor Estatetool og Licenstager har mulighed for at drøfte nye udviklingsideer, den generelle brugeroplevelse samt driften i den forløbne periode.
  3. Estatetool inviterer Licenstager til at deltage i Estatetools brugergruppe sammen med andre brugere af Softwaren og Serviceydelsen. Der gælder særlige retningslinjer for brugergruppen.
  1. Serviceydelsen og Softwaren er beskyttet af gældende ophavsretlige love og internationale traktater om ophavsret samt andre immaterialretlige love og traktater. Estatetool og/eller deres licensgivere bibeholder alle rettigheder til Serviceydelsen og Softwaren, som alene er givet i licens, og ikke solgt.
  2. Licenstager tildeles en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens til at anvende Softwaren ved brug af Serviceydelsen så længe Licensaftalen er i kraft.
  3. Licensen til Softwaren tildelt i henhold til Licensaftalen samt tilhørende bilag og er underlagt følgende restriktioner og begrænsninger, medmindre andet er udtrykkeligt og præceptivt tilladt ifølge gældende lovgivning:
    1. Det er ikke tilladt at ændre, foretage reverse engineering, eller dekompilere Softwaren hverken helt eller delvis, medmindre det følger af ufravigelig lovgivning.
    2. Alt indhold, der har været tilgang til under brug af Softwaren tilhører Estatetool eller den relevante indehaver af indholdet. Undtagen, hvor det specifikt er anført i Licensaftalen, giver licensen ikke Licenstager rettigheder til sådant indhold.
    3. Det er ikke tilladt at kopiere nogen del af eller hele Softwaren eller frembringe afledte værker baseret på Softwaren eller nogen del deraf.
    4. Det er ikke tilladt at sælge, udlåne, udleje eller lease Softwaren til tredjemand.
    5. Det er ikke tilladt at distribuere Softwaren til andre computere via et informationsnetværk, herunder (men ikke begrænset til) via internet eller et internt netværk som eksempelvis et LAN.
    6. Al adkomst og immaterielle rettigheder til Softwaren, herunder (men ikke begrænset til) billeder, lyd, musik og tekst, der er indarbejdet i Softwaren, ejes af og/eller kontrolleres af Estatetool og/eller den relevante indehaver/indehaverne af indholdet. Alle rettigheder, der ikke specifikt er givet i henhold til Licensaftalen, forbeholdes af Estatetool eller sådanne indehavere af indholdet.
  4. Softwaren driftsafvikles af Estatetool som led i Licensaftalen samt tilhørende bilag, og Licenstager modtager derfor ikke eksemplarer af Softwaren.
  5. Licenstager er forpligtet til at sikre, at Serviceydelsen, Softwaren og dokumentation dertil håndteres og opbevares utilgængeligt for tredjemand og at Serviceydelsen, Softwaren og dokumentationen ikke på anden vis kommer til tredjemands rådighed.
  6. Det påhviler Licenstager straks at underrette Estatetool om eventuelle indsigelser fra tredjemand vedrørende krænkelse af immaterielle rettigheder til Softwaren eller andre produkter eller ydelser leveret af Estatetool.
  1. Vederlag for oprettelse og drift er angivet i Licensaftalens bilag A, Produktbeskrivelse og Priser.
  2. For Serviceydelsen, licens til Softwaren samt telefonisk og elektronisk support skal Licenstager betale det vederlag, der er angivet i Licensaftalens bilag A, Produktbeskrivelse og Priser.
  3. Vedligeholdelse
    • Den løbende vedligeholdelse af Softwaren og Serviceydelsen som den leveres på tidspunktet for indgåelse af Licensaftalen er omfattet af Vederlaget i pkt. 1.
  4. Andre ydelser
    • For udviklingsopgaver som nævnt i pkt. 6 betaler Licenstager efter tilbud, eller, såfremt ingen anden aftale er indgået, Estatetools sædvanlige timepris for den medgåede tid, medmindre andet er oplyst i Licensaftalens bilag A. Sådanne udviklingsopgaver kan også påvirke Vederlaget for drift samt vederlag for support efter nærmere aftale.
    • Vederlag for andre serviceydelser eller produkter end Serviceydelsen, herunder påvisning og afhjælpning af fejl som Licenstager er ansvarlig for, anden design samt nye skabeloner og udvikling af applikationer og grænseflade på Licenstagerns anmodning, etc., faktureres på baggrund af Estatetools sædvanlige timepris for den medgåede tid.
  5. Generelle bestemmelser
    • Alle priser er eksklusive moms og eventuelle kørselsomkostninger.
    • Alle priser reguleres årligt i januar måned, jf. forbrugerprisindekset opgjort af Danmarks Statistik. Prisændringen sker i forhold til stigningen i prisindekset fra april til april. Uanset ændringen i forbrugerprisindekset er Estatetool dog altid berettiget til at øge prisen iht. Licensaftalens pkt. 10.1 (Reguleringer)
    • Estatetool er desuden berettiget til at ændre alle priser og satser med et skriftligt varsel iht. Licensaftalens pkt. 10.2 (Reguleringer)
  6. Betalingsbetingelser
    • Med mindre andet er angivet i Licensaftalen pkt. 7 (Betalingsbetingelser), forfalder en faktura til betaling 8 kalenderdage efter udstedelse af fakturaen.
    • For udvikling og tilpasning, jf. pkt. 6, betales - med mindre andet er aftalt i Udviklingsaftalen - efter følgende betalingsplan:
      1. 50 % af vederlaget for udviklingen forfalder til betaling ved indgåelse af Udviklingsaftalen up front ved bestilling
      2. 50 % forfalder til betaling ved aflevering.
      3. I tilfælde hvor der i Udviklingsaftalen er aftalt driftsprøve betales dog 40 % ved aflevering og 10 % ved afslutning af driftsprøven.
    • Ved for sen betaling betaler Licenstager en morarente på 1,5 % pr. måned.
  1. Licenstager forpligter sig til hverken direkte eller indirekte at videregive fortrolig information til tredjemand uden Estatetools udtrykkelige skriftlige samtykke. Ved fortrolig information forstås enhver information modtaget fra Estatetool der efter sin natur eller den sammenhæng hvori oplysningen meddeles ikke er egnet til offentliggørelse, herunder, men ikke begrænset til, oplysninger om produktløsninger, nye produkter, priser og samhandelsvilkår mellem Parterne samt erhvervshemmeligheder vedrørende Softwaren eller Serviceydelsen.
  2. Licenstager forpligter sig endvidere til at træffe alle rimelige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de modtagne informationer, samt til ikke at kopiere, reproducere eller på anden måde gengive de modtagne oplysninger uden Estatetools skriftlige samtykke, hverken helt eller delvist.
  3. Licenstager er dog uanset punkt 1 - 12.2 berettiget til ansvarsfrit at videregive eller bruge informationer, modtaget i overensstemmelse med Licensaftalen, såfremt Licenstager kan bevise at;
    1. informationerne er eller senere bliver alment kendte og offentlige tilgængelige forudsat, at dette ikke er sket ved videregivelse eller brug af informationer i strid med Aftalen eller andre aftaler mellem Parterne;
    2. informationerne er eller bliver kendt for Licenstager, gennem en kilde, der ikke er pålagt en hemmeligholdelsesforpligtelse vedrørende de pågældende oplysninger;
    3. videregivelsen eller brugen af informationer er påkrævet i henhold til lov, retskendelse eller pålæg fra offentlige myndigheder; eller
    4. Licenstager allerede forinden modtagelsen var i besiddelse af de modtagne informationer eller dele heraf.
  4. Licenstager forpligter sig til endvidere at pålægge sine medarbejdere og samarbejdspartnere en tilsvarende forpligtelse til hemmeligholdelse.
  5. Enhver overtrædelse af hemmeligholdelsesforpligtelserne medfører en pligt for Licenstager til betaling af en konventionalbod stor DKK 25.000 (femogtyve tusinde danske kroner) for hver gang overtrædelse finder sted eller erstatning efter dansk rets almindelige regler, såfremt Estatetools tab er større end konventionalboden. Betaling af konventionalbod og/eller erstatning berettiger ikke til at fortsætte den retsstridige adfærd. Overtrædelse af hemmeligholdelsesbestemmelserne kan imødegås ved fogedforbud.
  6. Uanset dette pkt. 12 er Estatetool dog berettiget til at bruge Licenstagerns navn som reference i forbindelse med salg og markedsføring af Softwaren og Serviceydelsen, så længe Licensaftalen er i kraft.
  1. Estatetools rettigheder
    1. Estatetool har ophavsret og enhver anden rettighed til Softwaren. Licenstager skal respektere Estatetools rettigheder og Licenstager er ansvarlig uden beløbsmæssig begrænsning for tilsidesættelse af disse rettigheder, herunder uberettiget videregivelse af Softwaren eller Serviceydelsen.
    2. Licenstager er uberettiget til at bryde eller ændre eventuelle sikkerhedskoder, ligesom Licenstager er uberettiget til at ændre eller fjerne angivelser i Softwaren vedrørende rettighedsforhold, varemærker eller lignende, samt uberettiget til helt eller delvist at kopiere Softwaren.
    3. Information og data leveret af Estatetool i forbindelse med Serviceydelsen, herunder men ikke begrænset til brugermanualer og dokumentation, er fortroligt og indeholder forretningshemmeligheder, som tilhører Estatetool. Sådan information og data stilles udelukkende til rådighed for at assistere Licenstager i brugen af Serviceydelsen og Licenstager er uberettiget til at reproducere eller kopiere sådan information og sådan data medmindre det er nødvendigt for Licenstagerns brug af Serviceydelsen.
    4. Alle materielle og immaterielle ejendomsrettigheder, herunder men ikke begrænset til, ophavsrettigheder, varemærker, designs, opfindelser, patenter, brugsmodeller og erhvervshemmeligheder, til Softwaren, tilpasninger til Softwaren, anden udviklet software og andre frembringelser der fremkommer som led i samarbejdet mellem Parterne tilkommer Estatetool uden særskilt vederlag.
  2. Rettigheder til data
    1. Licenstager er selv ansvarlig for det indhold (oplysninger, tekst, billeder m.v. - samlet kaldet "Data") som Licenstager lægger ind i Softwaren ved brug af Serviceydelsen. Licenstager skal selv sikre, at Licenstager har de fornødne immaterielle rettigheder til Data, herunder til at anvende Data ved brug af Serviceydelsen. Licenstager bevarer selv retten til Data - også efter Licensaftalens ophør. Estatetool har dog ret til at foretage en sådan kopiering og tilgængeliggørelse af Data, som er nødvendig for at afvikle Serviceydelsen og for at Licenstager kan anvende Softwaren og Serviceydelsen.
    2. Estatetool har ret til indsamle, opbevare og benytte alt ikke-personfølsomt data som Licenstageren ved brug af Serviceydelsen generer. Data benyttes fx til statistik og markedsundersøgelser. Estatetool forbeholder sig retten til at videresælge data til 3. mand.
  3. Tredjemands rettigheder
    1. Estatetool oplyser, at Serviceydelsen ikke krænker tredjemands rettigheder. Såfremt der rejses sag mod Licenstager, hvorunder det gøres gældende, at en sådan krænkelse foreligger, er Licenstager forpligtet til straks at give Estatetool underretning herom. Estatetool overtager herefter sagen og de med sagen forbundne omkostninger, og Estatetool har uigenkaldelig fuldmagt til for egen regning at gennemføre sagen eller indgå forlig vedrørende de påståede krænkelser.
    2. Såfremt der måtte blive givet dom i henhold til den pågældende tredjemands påstand, er Estatetool berettiget til efter eget valg enten at skaffe Licenstager ret til fortsat at benytte Serviceydelsen eller at bringe krænkelsen til ophør ved at ændre eller erstatte Serviceydelsen med en anden serviceydelse, der i det væsentlige har samme funktionalitet som Serviceydelsen eller annullere Licensaftalen mod tilbagebetaling af det Vederlag, der er betalt, for de seneste 6 (seks) måneder inden annulleringen.
    3. Udover de misligholdelsesbeføjelser som er beskrevet i punkt 3.1 og 13.3.2 har Licenstager ingen beføjelser eller krav, herunder erstatningskrav, i det tilfælde, hvor Serviceydelsen måtte krænke tredjeparters immaterielle rettigheder. Licenstager fraskriver sig hermed ethvert yderligere krav mod Estatetool.
  1. Estatetools ansvar
    1. Serviceydelsen er et standardprodukt, som leveres af Estatetool med de funktioner som fremgår af den tilhørende dokumentation. Estatetools eventuelle bistand med valg af serviceydelse er baseret på Licenstagerns oplysninger om Licenstagerns virksomhed. Licenstager har ansvaret for såvel fuldstændigheden som rigtigheden af disse oplysninger. Estatetool er uden ansvar for, om programmet opfylder en eventuel af Licenstager forudsat funktionalitet eller et eventuelt forudsat behov medmindre Estatetool udtrykkeligt har givet garanti herfor.
    2. Estatetool har foretaget aftestning af Serviceydelsen inden levering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Serviceydelsen – som andre softwarebaserede produkter – indeholder fejl og uhensigtsmæssigheder. Sådanne fejl og uhensigtsmæssigheder er ikke hævebegrundende medmindre fejlene væsentligt og uopretteligt forringer Serviceydelsen og berettiger ikke Licenstager til afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser. Estatetool vil tilstræbe, at alle fejl og uhensigtsmæssigheder rettes i efterfølgende versioner af Softwaren og Serviceydelsen.
    3. Estatetool er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskade (herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres retablering, tab af goodwill eller anden lignende følgeskade) i forbindelse med anvendelsen af Serviceydelsen eller tab som følge af manglende funktioner i Serviceydelsen, uanset om Estatetool har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om Estatetool kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.
    4. Estatetools samlede ansvar for tab eller skade inklusive en række af hændelser er beløbsmæssigt begrænset til det af Licenstager erlagte Vederlag for Serviceydelsen betalt af Licenstager indenfor de sidste 6 (seks) måneder før kravets opståen, uanset om Estatetool har været underrettet om muligheden for yderligere tab, og uanset om Estatetool kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende. Parterne er enige om, at Licenstager er nærmest til at vurdere Licenstagerns potentielle tab og tegne fornøden forsikring mod et sådant tab.
    5. Estatetool er uden ansvar for fejl eller mangler der ikke relaterer sig til Serviceydelsen. Estatetool er endvidere uden ansvar for integrationen mellem Serviceydelsen og Licenstagerns eksisterende hardware og programmel.
    6. Licenstagerns ret til godtgørelse efter pkt. 3 berøres ikke herved. Såfremt Estatetool skal betale godtgørelse i henhold til pkt. 3, påhviler der ikke Estatetool noget yderligere ansvar, herunder erstatningsansvar, i anledning af de forhold der foranlediger godtgørelsen.
  2. Produktansvar
    1. Estatetool er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse Lov om produktansvar i det omfang dette lovansvar ikke kan fraviges ved aftale, men fraskriver sig produktansvar på ethvert andet grundlag.
  3. Skadesløsholdelse
    1. Licenstager skal holde Estatetool skadesløs for ethvert krav, søgsmål m.v. fra tredjeparter, som relaterer sig til Licenstagerns udbydelse af Serviceydelsen. Licenstager skal godtgøre Estatetool alle udgifter, herunder honorarer til advokater, som Estatetool har haft i forbindelse med sådanne krav, søgsmål m.v.
    2. Estatetool skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette Licenstager om eventuelle krav eller søgsmål som beskrevet under punkt 3.1. Estatetool skal overlade håndteringen af sådanne krav, søgsmål m.v. til Licenstager. Licenstager er ikke forpligtet til at godtgøre Estatetool udgifter, som Estatetool har haft eller har påtaget sig i forbindelse med et forlig, uden at et sådant forlig er indgået med Licenstagerns samtykke.
  4. Force Majeure
    1. En Part er uden ansvar overfor den anden Part, såfremt der foreligger force majeure. Som force majeure anses blandt andet krig og mobilisering, optøjer, naturkatastrofer, epidemi, strejker og arbejdsnedlæggelser, lockouts, ildebrand, oversvømmelse, nedbrud på elektricitets- eller telekommunikationsnetværk, forsinkede eller mangelfulde leverancer fra underleverandører, beskadigelse af produktionsapparat, edb-virus, uarbejdsdygtighed hos nøglepersoner, import- og eksportreguleringsforhold samt andre forhold uden for den berørte Parts kontrol.
  1. Hvis en af Parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til Licensaftalen og misligholdelsen ikke berigtiges senest 14 (fjorten) dage efter, at påkrav herom er fremsat skriftligt (forudsat at misligholdelsen efter sin art kan berigtiges – i modsat fald kan misligholdelsen gøres gældende uden frist til berigtigelse), kan den anden Part hæve Licensaftalen.
  2. Misligholdelsen skal gøres gældende senest 14 (fjorten) dage efter, at den anden Part er eller burde være blevet bekendt med de forhold, der begrunder misligholdelsen.
  3. Hvis Licenstager tages under rekonstruktionsbehandling, kommer under konkurs eller anden insolvent bobehandling, er Estatetool berettiget til at ophæve Licensaftalen uden yderligere varsel.
  4. Hvis Estatetool tages under rekonstruktionsbehandling, kommer under konkurs eller anden insolvent bobehandling, eller i tilfælde af væsentlig og uoprettelig misligholdelse fra Estatetools side, vil Estatetool ikke modsætte sig at Licenstager indgår direkte aftale med Estatetools eventuelle underleverandør(er) af driftsydelser, om at driftsafviklingen af Serviceydelsen i disse situationer fortsætte. Denne ret for Licenstager er gældende indtil Licensaftalen ville være udløbet, hvis den var blevet opsagt i henhold til pkt. 16 på tidspunktet for den nævnte hændelse. Denne bestemmelse giver ikke Licenstager andre rettigheder end hvad der udtrykkeligt er angivet.
  1. Licensaftalen kan opsiges i henhold til vilkår anført i pkt. 6 (Ikrafttræden og ophør) i Licensaftalen.
  2. Ved ethvert ophør af Licensaftalen (uanset årsag), er Licenstager forpligtet til at ophøre med at anvende Serviceydelsen og efter Estatetools instruktion enten at returnere eller destruere materiale som tilhører Estatetool. Såfremt Estatetool fremsætter påkrav herom, er Licenstager forpligtet til skriftligt at bekræfte, at en sletning eller returnering af alt materiale har fundet sted. På Licenstagerns begæring vil Estatetool assistere med overførslen til Licenstager af information eller data.
  1. Ingen af parterne er berettigede til at overdrage og/eller overføre rettigheder eller pligter i henhold til aftalen til tredjemand uden den anden Parts forudgående, skriftlige samtykke.
  2. Estatetool kan dog uanset pkt. 1 overdrage Licensaftalen til et koncernforbundet selskab (efter koncerndefinitionen i årsregnskabsloven). Estatetool kan desuden overdrage aftalen uden Licenstagerns samtykke i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af Estatetools virksomhed til tredjemand.
  1. Licensaftalen med tilhørende bilag inklusive Estatetools gældende Generelle Vilkår, udgør en samlet aftale.
  1. Licensaftalen, tilhørende bilag samt Estatetools gældende Generelle Vilkår er i enhver henseende underlagt dansk ret.
  2. Enhver tvist mellem Parterne, som udspringer af Licensaftalen, tilhørende bilag samt Estatetools gældende Generelle Vilkår, skal afgøres ved de ordinære danske domstole med Retten i København som første instans.
  1. Ved anvendelse af Estatetools Software eller Serviceydelser er det et ufravigeligt krav at kreditering til Estatetool altid er synlig på hjemmeside, boligvælger, rapporter mv.
  2. Ovenstående må under ingen omstændigheder skjules, fjernes eller redigeres uden forudgående skriftlig aftale med Estatetool.

Vil du vide mere om ejendomsmarkedets bedste softwareløsninger? Vi brænder for at give dig en rundtur i systemet og en demo af Ei.DO boligvælgeren.