Brugerguide

Guide: Mediepakker, multi-upload og multi-slet

Her kan du finde en guide til hvordan du opretter en mediepakke samt benytter de nye funktioner ‘Multi-upload af mediepakke’ og ‘Multi-slet af mediepakke’ på en enhed i en ejendom.

Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Succes Manager)

Oprettet: 23.10.2024

Opdateret: 22.01.2025

Sådan bruger du mediepakker

Denne brugerguide er en del af vores samlede guidebibliotek, som hjælper dig med at få mest muligt ud af estatetool. Vores system er udviklet til at understøtte ejendomsbranchen på en intuitiv og effektiv måde. Hver guide fokuserer på et specifikt modul eller en funktion i systemet og guider dig igennem trinene for at sikre, at du får det bedste ud af værktøjet.

Uanset om du arbejder med udlejning, håndtering af mediemateriale, eller administration af ejendomsdata, vil du finde detaljerede forklaringer og trin-for-trin instruktioner i vores guides. Formålet er at give dig de nødvendige redskaber til hurtigt og effektivt at navigere i systemet og udnytte de funktioner, der gør din hverdag lettere.

Guiden indeholder:

Klik på en af ovenstående punkter for hurtigt at finde svar på det du søger. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support på support@estatetool.dk eller +4532163216.

Indledning om denne guide

I denne guide vil vi gennemgå, hvordan du opretter ‘Mediepakker‘, og hvordan du anvender de nye ‘Multi-upload‘ og ‘Multi-slet‘-funktion, som gør det muligt at uploade og slette billeder på flere enheder samtidigt. Med disse funktioner kan du nemt administrere medier for dine enheder og sikre, at alt er præsenteret optimalt. ‘Multi-upload‘-funktionen gør det let at distribuere billeder på tværs af flere enheder hurtigt og effektivt. ‘Multi-slet‘-funktionen gør det muligt at slette billeder der er uploadet via multi-upload fra flere enheder på samme tid.

Oprettelse af mediepakke

En ‘Mediepakker‘ er en samling af medier til brug på enheder. Det er muligt at kopiere en mediepakke manuelt ud på enheder i en ejendom eller gøre brug af ‘Multi-upload’-funktionen. Følg nedenstående step-by-step guide for at oprette en ny mediepakke:

Funktionen: Mediepakker

Sådan oprettes en ny mediepakke:

  1. Gå til ‘Medier‘ i menuen i venstre side og vælg undermenupunktet ‘Mediepakker‘.
  2. Klik på knappen + for at oprette en ny mediepakke.
  3. Navngiv mediepakken og vælg ejendom og arkivtype
  4. Når alle oplysninger er udfyldt, klik på ‘Gem & luk‘ for at oprette mediepakken.


Sådan redigeres og slettes en mediepakke:

  1. Klik på ‘Rediger‘ ikonet for at redigere en mediepakke. Det er muligt at redigere i navnet, ejendommen og arkivtypen.
  2. Klik på skraldespandsikonet for at slette en mediepakke. Bemærk at mediefilerne i mediepakken IKKE slettes fra de enheder som mediepakken er uploadet på.

Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Mediepakker‘ -> Klik på + ikonet for at oprette en ny mediepakke.

Herefter navngives mediepakken, valg af ejendommen som mediepakken skal uploades på samt valg af arkivtype. Pakken oprettes efter der er klikke på ‘Gem & luk‘-knappen.

Det er muligt at redigere en mediepakke ved at klikke på ikonet ‘Rediger‘. Ved klik på skraldespandsikonet slettes mediepakken.

Multi-upload funktionen

Med ‘Multi-upload‘-funktionen kan du uploade mediefiler til flere enheder på én gang. Dette optimerer arbejdsgangen, så I undgår at skulle uploade til hver enkelt enhed manuelt. I stedet får I en mere strømlinet proces, hvor I reducerer tidsforbruget og mindsker risikoen for fejl.

Funktionen 'Multi-upload af mediepakker'

  1. Vælg en ‘Mediepakke
    • Start med at vælge den mediepakke, du ønsker at uploade
      • Sørg for, at du allerede har oprettet en mediepakke. Hvis ikke, kan du oprette eller redigere en i sektionen ‘Medier -> ‘Mediepakker‘.
  2. Vælg om du ønsker at aktivere ‘automatisk tildeling af forsidebillede på enheder
    • Det er både muligt at vælge om du ønsker at den vælger forsidebillede mellem alle mediefiler i mediepakken eller om du ønsker at der vælges forsidebillede blandt de forsidebilleder der er valgt i mediepakken
      • Bemærk at ved brug af valg mellem forsidebilleder sat i mediebakken skal der være sat flere forsidebilleder i mediepakken. Hvis der kun er sat et forsidebillede vil denne mediefil blive forsidebillede på alle enheder som mediepakken multi-uploades til. Hvis der ikke er sat et forsidebillede i mediepakken vil der ikke blive sat noget forsidebillede på enhederne.
  3. Vælg om du ønsker at aktivere ‘automatisk sortering af billederne på enheder
    • Ved aktivering af denne funktion vil systemet tilfældigt sætte rækkefølgen på medier fra mediepakken på enhederne.
  4. Vælg ‘Enhedstype
    • Vælg hvilken enhedstype mediepakken skal uploades til
  5. Filtrer efter ‘Antal værelser
    • Filtrer enheder efter antallet af værelser
  6. Vælg ‘Plantegningstype
    • Vælg den plantegningstype, der passer til enhederne 
  7. Markér specifikke enheder
    • Vælg de specifikke enheder, som mediepakken skal uploades til

Når du har valgt hvilken mediepakke der skal uploades og sat dine ønskede indstillinger er det muligt at vælge og uploade til alle enheder med blot to klik. Klik på den øverste boks i sektionen ‘Enhedstype‘ og klik på knappen ‘Upload billeder fra arkiv til x enhed(er)‘ til højre på siden.

Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multiupload‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke. Vælg om systemet skal tildele tilfældigt forsidebillede og rækkefølge på enhederne. Benyt filtreringssektionerne til at udvælge de ønskede enheder. Klik på ‘Upload billeder fra arkiv til x enhed(er)‘ og mediepakken uploades til de valgte enheder.

Multi-slet funktionen

Med ‘Multi-slet‘-funktionen kan du slette multi-uploade mediefiler på flere enheder på én gang. Dette optimerer arbejdsgangen, så I undgår at skulle slette medier på hver enkelt enhed manuelt.

Funktionen 'Multi-slet af multi-uploadede medier'

  1. Vælg en ‘Mediepakke
    • Start med at vælge den mediepakke, du ønsker at slette fra og klik på ‘Søg
      • Du kan kun vælge mediepakker, som er uploadet via multi-upload tidligere
      • Det er muligt at sætte en til og fra dato samt vælge en specifik medie type. Dette er ikke et krav for at benytte funktionen
  2. Vælg om hvilken mediefil du ønsker at multi-slette
    • Det er muligt at vælge en enkelt mediefil eller vælge alle mediefiler fra pakken
  3. Vælg på listen hvilke enheder du ønsker at slette den valgte mediefil/de valgte mediefiler fra og tryk på ‘slet valgte
    • Det er både muligt at vælge enkelte enheder eller alle enheder på en gang. Dette gøres ved at krydse af i checkmarket til venstre på listen

Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multislet‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke og klik på knappen ‘Søg‘. Vælg hvilke mediefiler der skal slettes samt hvilke enheder det skal slettes fra. Klik på knappen ‘Slet valgte‘ og mediefilen/mediefilerne slettet fra de valgte enheder.

Er du i tvivl om noget?

Er der noget i denne guide, der ikke giver mening eller føler du at du har brug for yderligere hjælp til brug eller opsætning så tøv ikke med at kontakte vores supportteam.

Vil du vide mere om ejendomsmarkedets bedste softwareløsninger? Vi brænder for at give dig en rundtur i systemet og en demo af Ei.DO boligvælgeren.