Forfatter: Frederikke Windig

  • Release note – estatetool Marketing 4.0 – Uge 24

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 24

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.5.4, som bliver frigivet 10.06.2025 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Sucess Manager)

    Oprettet: 06.06.2025

    Opdateret: 10.06.2025

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system.

    ESTATETOOL 4.5.5 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    På denne side kan du læse mere om hvordan man bruger de nye funktioner. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support.

    Projekt købsaftaler – direkte i Estatetool

    Som noget helt nyt er det nu muligt at håndtere projekt købsaftaler direkte i Estatetool.

    Når du opretter et salgstilbud, kan du nu automatisk generere en projekt købsaftale og sende den til digital signering – alt sammen direkte fra systemet. Det sikrer en hurtigere og mere strømlinet proces, hvor manuelle dokumenthåndteringer minimeres.

    For at sikre, at funktionaliteten passer til jeres setup og arbejdsgange, kræver det en kort opsætning første gang. Vi hjælper naturligvis med at få det hele på plads.

    Ønsker I at benytte projekt købsaftaler, er I meget velkomne til at kontakte vores Customer Success Manager, Charlotte Stidsen, på telefon 25 63 62 61 eller mail charlotte@estatetool.com.

    Vælg hvilke dokumenter, der skal tilføjes til signeringsordren.

    Preview af den samlede signeringsordre, som kan ses igennem inden den sendes afsted til signering.

    Udvidet understøttelse af erhvervskunder

    Med denne release styrker vi muligheder for at arbejde professionelt og effektivt med erhvervskunder i Estatetool. Den nye funktionalitet gør det muligt at håndtere virksomhedskunder med samme automatisering og struktur som privatkunder – med fokus på kvalitet, datasikkerhed og brugervenlighed.

     
    Af vigtige funktioner kan nævnes:

    • CVR-opslag med automatisk udfyldelse af stamdata
    • Opdatering af stamdata via screeningsformular
    • Automatisk oprettelse af tegningsberettigede via screening

    CVR-opslag til indhentning af stamdata

    Ved indtastning af CVR-nummer henter systemet automatisk relevante virksomhedsoplysninger fra CVR-registret – inkl. navn, adresse, selskabsform og status. Det reducerer tastearbejde og sikrer korrekte data fra start.

    Ved indtastning af CVR-nummer laver systemet et opslag i CVR-registreret og udfylder automatisk data.

    Automatisk opdatering af stamdata via screeningsformular

    Stamoplysninger holdes automatisk ajourført, så du altid arbejder med opdaterede og valide informationer – helt uden manuel vedligeholdelse.

    Automatisk oprettelse af tegningsberettiget for selskabet

    Når en erhvervskunde udfylder en screeningen, er det muligt at udfylde data omkring de tegningsberettede personer for selskabet. Ved opdatering af stamdata fra screeningsformularen identificerer systemet automatisk de tegningsberettigede og opretter dem på kunden under fanen ‘Stamdata’. Herfra kan man se de tilknyttede tegningsberettigede, redigere deres data eller slette dem. Det er muligt at benytte disse i forbindelse med digital signering – aktiver dem blot ved at markere firkanten til venstre på listen.

    Ved tilføjelse af spørgsmål omkring tegningsberettigede i screeningsformularen, der sendes ud til kunden kan systemet ved modtagelse af besvarelsen automatisk oprette og tilknytte de tegningsberettigede personer til kunden.

    De tegningsberettigede personer bliver oprettet og tilknyttet kunden i systemet. De tegningsberettigede vil som standard være aktiveret til at skulle bruges i forbindelse med signering. Bemærk at det er nødvendigt at udfylde enten ‘Bank ID’ eller ‘2-faktor’ på en aktiv tegningsberettiget.

    Øvrigt indholdt i opdateringen

    Herunder kan se de øvrige funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som også er indeholdt i opdateringen.

    • Mindre forbedringer og justeringer på kundekort
    • Parkeringspladsfelter er nu synlige på tilbudsoverblikket
    • Beregnet prorata indflytningspris er tilføjet til rapportdesigner
    • Det er nu muligt at inkludere lejeforholdets begyndelsesdato i filnavnet på genererede lejekontrakter. Funktionen er som udgangspunkt aktiveret.

  • Release note – estatetool Marketing v.4 – Uge 4

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 4

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.5.2, som bliver frigivet d. 24.01.2025 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Sucess Manager)

    Oprettet: 16.01.2025

    Opdateret: 24.01.2025

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system.

    ESTATETOOL 4.5.2 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    Multisletning af multiuploadede medier

    Vi har tidligere gjort det muligt at multiuploade mediefiler til flere enheder på én gang – nu er også muligt at foretage multisletning af mediefilerne igen. 
    Multisletningen har fået et eget menupunkt ‘Multislet‘ under menupunktet ‘Medier‘.

    Du kan læse om hvordan man bruger multisletning af medier i vores brugerguide ‘Mediepakker, multi-upload og multi-slet‘ som du kan finde her.

    Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multislet‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke og klik på knappen ‘Søg‘. Vælg hvilke mediefiler der skal slettes samt hvilke enheder det skal slettes fra. Klik på knappen ‘Slet valgte‘ og mediefilen/mediefilerne slettet fra de valgte enheder.

    Tilføjelse af nye funktioner: Automatisk valg af forsidebillede samt sortering

    Med denne opdatering introducerer vi muligheden for at aktivere automatisk tildeling af forsidebillede og rækkefølgen på mediefiler i mediepakken der multi-uploades til enheder. Funktionen automatiserer en tidligere manuel proces og sparer tid i arbejdet med mediehåndtering.

    Automatisk tildeling af forsidebillede på enheder
    Forsidebilledet er det primære billede, som typisk vises først på en hjemmeside eller en boligvælger. Med den nye funktion kan systemet automatisk tildele et forsidebillede til enheder, når mediepakken uploades via multi-upload. Det er muligt at vælge om man ønsker at systemet automatisk vælger et forsidebillede på enhederne, blandt alle mediefiler i mediepakken eller om man ønsker at forsidebilledet skal vælges blandt forsidebilleder sat i mediepakken. Bemærk, at et allerede valgt forsidebillede i mediepakken eller på enheden vil blive erstattet af det billede, systemet vælger.

    Automatisk sortering af mediefiler på enheder
    Systemet kan nu automatisk sortere de multi-uploadede mediefiler på den enkelte enhed. Det betyder, at mediefilerne vises i tilfældig rækkefølge på enhederne på for eksempel hjemmesiden. Hvis en ensartet rækkefølge ønskes, skal funktionen blot sættes til ‘nej‘.

    Disse forbedringer sikrer større fleksibilitet og automatisering i forbindelse med tilføjelse af mediefiler på enheder.

    Det er både muligt at vælge om du ønsker at den vælger forsidebillede mellem alle mediefiler i mediepakken eller om du ønsker at der vælges forsidebillede blandt de forsidebilleder der er valgt i mediepakken

    Tilføjelse af nyt felt til tilbud og lejekontrakt: Lejeforholdets begyndelse

    I forbindelse med at oprette et tilbud og generering af lejekontrakt har vi tilføjet feltet ‘Lejeforholdets begyndelse‘. Dette felt benyttes i lejekontraktens §2. Som standard indsættes boligens ledig pr. dato men kan redigeres.

    ‘Lejeforholdets begyndelse’ i generering af lejekontrakt
    Ved opsætning af lejekontrakt er det fremover muligt at vælge dette felt i lejekontrakt konfiguratoreren på ejendomsniveau. Det er naturligvis muligt at ændre indstillingerne sat på ejendomsniveau ved udarbejdelse af den enkelte lejekontrakt på enhedsniveau. 

    Som standard vil alle lejekontrakter fortsat være sat til at tage denne dato fra ‘Indflytningsdato på tilbud‘. Hvis i ønsker at benytte det nye ‘Lejeforholdets begyndelse‘ skal i ændre dette i lejekontrakt konfigurationen på jeres ejendomme.

    Ved oprettelse af nyt tilbud er der  tilføjet feltet ‘Lejeforholdets begyndelse‘. Dette felt kan bruges i lejekontraktens §2.

    I lejekontrakt konfiguratoreren er det muligt at benytte det nye felt ‘Lejeforholdets begyndelse‘ i §2. Det er fortsat muligt at benytte ‘Indflytningsdato på tilbud‘ som hidtil og dette vil være valgt som standard efter frigivelse.

    Ved opsætning af lejekontraktsindstillinger på ejendomsniveau er det muligt at vælge ‘Lejeforholdets begyndelse‘ som standard for §2. Efter frigivelse vil det som standard stadig være ‘Indflytningsdato på tilbud‘ der benyttes.

    Opdatering af felter på enhed, kunder, leads og ejendom

    Fra nu af vil Danmark altid vises først i dropdownen for valg af land og landekode. 

    I feltet ‘Landekode‘ vises navnet på landet først. Dette gør det muligt at søge på landet frem for landekoden.

    For at skabe kontinuerlighed i jeres brugergrænseflade er feltet ‘Etage‘ på kunder og leads også blevet en dropdown frem for et fritekstfelt præcis som det er på enheder.

    Danmark vises øverst ved valg af land og landekode.

    Tilføjelse af kolonnen ‘Registreret’ på leads i Leadkartoteket

    Vi har tilføjet en ny kolonne, der hedder ‘Registreret’ på listen over leads i Leadkartoteket. I denne kolonne vil det oplyses om samme lead har skrevet sig op flere gange med samme email. Før fandt i kun denne information ved at klikke på ikonet ‘Historik‘ men nu vil denne information være synlig direkte fra listen og vil give et hurtigere og bedre overblik.

    Kolonnen ‘Registreret‘ viser hvor mange gange et lead er skrevet op med samme email. Hvis man ønsker yderligere information kan man se dette ved at klikke på ikonet ‘Historik‘ på det pågældende lead.

    Leadets historik samles under fanen ‘Historik‘ under lead detaljer. Her kan man se hvilke handlinger der er foretaget, tidspunktet på disse samt om det er systemet eller den ansvarlige agent der har foretaget handlingen.

    Tilføjelse af estatetool import ark under ‘Sagsimport’

    Vi har tilføjet mulighed for at downloade den seneste version af vores estatetool import excel ark ved ‘Sagsimport‘. 

    Det ark der er til download her vil altid være fuldt opdateret i forhold til opdateringer frigivet i systemet. Ved brug at vores import ark til oprettelse af enheder i systemet sikre du, at du altid benytter de korrekte databasefelter. 

    Bemærk at række 1 i arket skal slettes inden import.

    Gå til ‘Datakontrol‘ i menuen i venstre side. Klik på ‘Sagsimport‘ og download vores seneste estatetool import ark.

    Øvrigt indholdt i opdateringen

    Herunder kan se de øvrige funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som også er indeholdt i opdateringen.

    • Første del af vores hastighedsoptimering af systemet
    • Automatisk look-up på by via postnummer på leads, kunder og ejendomme
    • Adressevalidering på ejendomme til automatisk indhentning af geokoder

    Glæd dig til

    Herunder kan se de nye funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som er på trapperne

    •  Screeningside til end user kunder
  • Markedsføringsomkostninger

    Brugerguide

    Guide: Markedsføringsomkostninger

    Her kan du finde en guide til hvordan du kan bruge systemet til, at holde administrere og analysere dine markedsføringomkostninger samt hvordan du tilføjer markedsføringsomkostninger.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Succes Manager)

    Oprettet: 24.10.2024

    Opdateret: 24.10.2024

    Sådan bruger du markedsføringsomkostninger

    Denne brugerguide er en del af vores samlede guidebibliotek, som hjælper dig med at få mest muligt ud af estatetool. Vores system er udviklet til at understøtte ejendomsbranchen på en intuitiv og effektiv måde. Hver guide fokuserer på et specifikt modul eller en funktion i systemet og guider dig igennem trinene for at sikre, at du får det bedste ud af værktøjet.

    Uanset om du arbejder med udlejning, håndtering af mediemateriale, eller administration af ejendomsdata, vil du finde detaljerede forklaringer og trin-for-trin instruktioner i vores guides. Formålet er at give dig de nødvendige redskaber til hurtigt og effektivt at navigere i systemet og udnytte de funktioner, der gør din hverdag lettere.

    Guiden indeholder:

    Klik på en af ovenstående punkter for hurtigt at finde svar på det du søger. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support på support@estatetool.dk eller +4532163216

    Indledning om denne guide

    I denne guide vil vi gennemgå, hvordan du registrerer og logger markedføringsomkostninger direkte i systemet. Dette giver dig et overblik over dine omkostninger til markedsføring, som gør det muligt at skabe et præcist overblik over markedsføringsinvesteringer, optimere kampagner og øge effektiviteten i forhold til kundeanskaffelse. Funktionen er tilgængelig via menupunktet ‘Markedsføringsomkostninger i menuen i venstre side. 

    Hvis systemet skal have mulighed for at skabe de værdigfulde relationer mellem markedsføringsomkostninger, UTM-koder og leads/kunder kræver det at markedsføringsomkostningerne er oprettet korrekt, at UTM-koderne er tilknytter samt at lead modulet er korrekt konfigureret. Er du i tvivl om dette – Kontakt venligst vores supportteam. 

    Oprettelse af markedsføringsomkostninger

    Ved at registrere markedsføringsomkostninger i systemet bliver det muligt at analysere, optimere og målrette din markedsføring. Følg nedenstående step-by-step guide for at oprette markedsføringsomkostninger direkte i systemet:

    Funktionen: Markedsføringsomkostninger

    Sådan oprettes en markedsføringsomkostning:

    1. Gå til ‘Markedsføringsomkostninger‘ i menuen i venstre side.
    2. Klik på knappen ‘+ Tilføj ny omkostning‘ for at oprette en ny markedsføringsomkostning.
    3. Udfyld de relevante informationer om omkostningen.
      • Marketingstype: Vælg typen af markedsføringsaktivitet, fx sociale medier, Google Ads, trykte annoncer osv.
      • Marketingskanal: Angiv den specifikke markedsføringskanal, fx Facebook, Instagram, Google, lokale aviser osv.
      • Bestilt af: Angiv den person eller afdeling, der er ansvarlig for denne omkostning.
      • Budgetteret udgift: Indtast den budgetterede udgift for markedsføringen
      • Afholdt udgift: Indtast den afholdt udgift for markedsføring
      • Interne Bemærkninger: Tilføj eventuelle interne kommentarer, der kan hjælpe med at give kontekst eller forklare beslutningen om denne udgift.
    4. Tilknyt markedsføringsomkostningen til kampagner via UTM-koder:
      • Med vores lead-modul, kan I nu spore effektiviteten af markedsføringsomkostninger via UTM-koder. Dette gør det muligt at analysere, hvilke kampagner der leverer de mest værdifulde kunder, og hvad omkostningen er pr. kunde.
    5. Når alle oplysninger er udfyldt, klik på ‘Gem‘ for at oprette omkostningen.


    Sådan redigeres og slettes en markedsføringsomkostning:

    1. Klik på ‘Rediger‘ ikonet for at redigere en omkostning.
    2. Klik på skraldespandsikonet for at slette en markedsføringsomkostning. Bemærk at hvis der er tilknyttet bemærkninger eller UTM-koder også blive slettet da relationen mellem disse bliver brudt. Indsamlet data via leads og UTM-koder vil ikke blive påvirket.

    Markedsføringsomkostningerne er inddelt i år og måneder, og for hver måned kan registreres de afholdte markedsføringsomkostninger der har været på ejendommen.

    Når I opretter eller redigerer en markedsføringsomkostning for en bestemt måned, får I mulighed for at registrere detaljer som markedsføringstype, kanal, budgetteret og faktisk udgift samt interne bemærkninger. I kan også tilknytte omkostningen til en specifik UTM-kampagne for præcis sporing af resultater. Dette sikrer, at omkostningerne er tydeligt forbundet med relevante kampagner og kan måles op mod de leads, de genererer, hvilket giver et solidt datagrundlag for fremtidige beslutninger.

    Er du i tvivl om noget?

    Er der noget i denne guide, der ikke giver mening eller føler du at du har brug for yderligere hjælp til brug eller opsætning så tøv ikke med at kontakte vores supportteam.

  • Mediepakker, multi-upload og multi-slet

    Brugerguide

    Guide: Mediepakker, multi-upload og multi-slet

    Her kan du finde en guide til hvordan du opretter en mediepakke samt benytter de nye funktioner ‘Multi-upload af mediepakke’ og ‘Multi-slet af mediepakke’ på en enhed i en ejendom.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Succes Manager)

    Oprettet: 23.10.2024

    Opdateret: 22.01.2025

    Sådan bruger du mediepakker

    Denne brugerguide er en del af vores samlede guidebibliotek, som hjælper dig med at få mest muligt ud af estatetool. Vores system er udviklet til at understøtte ejendomsbranchen på en intuitiv og effektiv måde. Hver guide fokuserer på et specifikt modul eller en funktion i systemet og guider dig igennem trinene for at sikre, at du får det bedste ud af værktøjet.

    Uanset om du arbejder med udlejning, håndtering af mediemateriale, eller administration af ejendomsdata, vil du finde detaljerede forklaringer og trin-for-trin instruktioner i vores guides. Formålet er at give dig de nødvendige redskaber til hurtigt og effektivt at navigere i systemet og udnytte de funktioner, der gør din hverdag lettere.

    Guiden indeholder:

    Klik på en af ovenstående punkter for hurtigt at finde svar på det du søger. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support på support@estatetool.dk eller +4532163216.

    Indledning om denne guide

    I denne guide vil vi gennemgå, hvordan du opretter ‘Mediepakker‘, og hvordan du anvender de nye ‘Multi-upload‘ og ‘Multi-slet‘-funktion, som gør det muligt at uploade og slette billeder på flere enheder samtidigt. Med disse funktioner kan du nemt administrere medier for dine enheder og sikre, at alt er præsenteret optimalt. ‘Multi-upload‘-funktionen gør det let at distribuere billeder på tværs af flere enheder hurtigt og effektivt. ‘Multi-slet‘-funktionen gør det muligt at slette billeder der er uploadet via multi-upload fra flere enheder på samme tid.

    Oprettelse af mediepakke

    En ‘Mediepakker‘ er en samling af medier til brug på enheder. Det er muligt at kopiere en mediepakke manuelt ud på enheder i en ejendom eller gøre brug af ‘Multi-upload’-funktionen. Følg nedenstående step-by-step guide for at oprette en ny mediepakke:

    Funktionen: Mediepakker

    Sådan oprettes en ny mediepakke:

    1. Gå til ‘Medier‘ i menuen i venstre side og vælg undermenupunktet ‘Mediepakker‘.
    2. Klik på knappen + for at oprette en ny mediepakke.
    3. Navngiv mediepakken og vælg ejendom og arkivtype
    4. Når alle oplysninger er udfyldt, klik på ‘Gem & luk‘ for at oprette mediepakken.


    Sådan redigeres og slettes en mediepakke:

    1. Klik på ‘Rediger‘ ikonet for at redigere en mediepakke. Det er muligt at redigere i navnet, ejendommen og arkivtypen.
    2. Klik på skraldespandsikonet for at slette en mediepakke. Bemærk at mediefilerne i mediepakken IKKE slettes fra de enheder som mediepakken er uploadet på.

    Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Mediepakker‘ -> Klik på + ikonet for at oprette en ny mediepakke.

    Herefter navngives mediepakken, valg af ejendommen som mediepakken skal uploades på samt valg af arkivtype. Pakken oprettes efter der er klikke på ‘Gem & luk‘-knappen.

    Det er muligt at redigere en mediepakke ved at klikke på ikonet ‘Rediger‘. Ved klik på skraldespandsikonet slettes mediepakken.

    Multi-upload funktionen

    Med ‘Multi-upload‘-funktionen kan du uploade mediefiler til flere enheder på én gang. Dette optimerer arbejdsgangen, så I undgår at skulle uploade til hver enkelt enhed manuelt. I stedet får I en mere strømlinet proces, hvor I reducerer tidsforbruget og mindsker risikoen for fejl.

    Funktionen ‘Multi-upload af mediepakker’

    1. Vælg en ‘Mediepakke
      • Start med at vælge den mediepakke, du ønsker at uploade
        • Sørg for, at du allerede har oprettet en mediepakke. Hvis ikke, kan du oprette eller redigere en i sektionen ‘Medier -> ‘Mediepakker‘.
    2. Vælg om du ønsker at aktivere ‘automatisk tildeling af forsidebillede på enheder
      • Det er både muligt at vælge om du ønsker at den vælger forsidebillede mellem alle mediefiler i mediepakken eller om du ønsker at der vælges forsidebillede blandt de forsidebilleder der er valgt i mediepakken
        • Bemærk at ved brug af valg mellem forsidebilleder sat i mediebakken skal der være sat flere forsidebilleder i mediepakken. Hvis der kun er sat et forsidebillede vil denne mediefil blive forsidebillede på alle enheder som mediepakken multi-uploades til. Hvis der ikke er sat et forsidebillede i mediepakken vil der ikke blive sat noget forsidebillede på enhederne.
    3. Vælg om du ønsker at aktivere ‘automatisk sortering af billederne på enheder
      • Ved aktivering af denne funktion vil systemet tilfældigt sætte rækkefølgen på medier fra mediepakken på enhederne.
    4. Vælg ‘Enhedstype
      • Vælg hvilken enhedstype mediepakken skal uploades til
    5. Filtrer efter ‘Antal værelser
      • Filtrer enheder efter antallet af værelser
    6. Vælg ‘Plantegningstype
      • Vælg den plantegningstype, der passer til enhederne 
    7. Markér specifikke enheder
      • Vælg de specifikke enheder, som mediepakken skal uploades til

    Når du har valgt hvilken mediepakke der skal uploades og sat dine ønskede indstillinger er det muligt at vælge og uploade til alle enheder med blot to klik. Klik på den øverste boks i sektionen ‘Enhedstype‘ og klik på knappen ‘Upload billeder fra arkiv til x enhed(er)‘ til højre på siden.

    Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multiupload‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke. Vælg om systemet skal tildele tilfældigt forsidebillede og rækkefølge på enhederne. Benyt filtreringssektionerne til at udvælge de ønskede enheder. Klik på ‘Upload billeder fra arkiv til x enhed(er)‘ og mediepakken uploades til de valgte enheder.

    Multi-slet funktionen

    Med ‘Multi-slet‘-funktionen kan du slette multi-uploade mediefiler på flere enheder på én gang. Dette optimerer arbejdsgangen, så I undgår at skulle slette medier på hver enkelt enhed manuelt.

    Funktionen ‘Multi-slet af multi-uploadede medier’

    1. Vælg en ‘Mediepakke
      • Start med at vælge den mediepakke, du ønsker at slette fra og klik på ‘Søg
        • Du kan kun vælge mediepakker, som er uploadet via multi-upload tidligere
        • Det er muligt at sætte en til og fra dato samt vælge en specifik medie type. Dette er ikke et krav for at benytte funktionen
    2. Vælg om hvilken mediefil du ønsker at multi-slette
      • Det er muligt at vælge en enkelt mediefil eller vælge alle mediefiler fra pakken
    3. Vælg på listen hvilke enheder du ønsker at slette den valgte mediefil/de valgte mediefiler fra og tryk på ‘slet valgte
      • Det er både muligt at vælge enkelte enheder eller alle enheder på en gang. Dette gøres ved at krydse af i checkmarket til venstre på listen

    Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multislet‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke og klik på knappen ‘Søg‘. Vælg hvilke mediefiler der skal slettes samt hvilke enheder det skal slettes fra. Klik på knappen ‘Slet valgte‘ og mediefilen/mediefilerne slettet fra de valgte enheder.

    Er du i tvivl om noget?

    Er der noget i denne guide, der ikke giver mening eller føler du at du har brug for yderligere hjælp til brug eller opsætning så tøv ikke med at kontakte vores supportteam.

Vil du vide mere om ejendomsmarkedets bedste softwareløsninger? Vi brænder for at give dig en rundtur i systemet og en demo af Ei.DO boligvælgeren.