Kategori: Release note

  • Release note – estatetool Marketing 4.0 – Uge 24

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 24

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.5.4, som bliver frigivet 10.06.2025 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Sucess Manager)

    Oprettet: 06.06.2025

    Opdateret: 10.06.2025

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system.

    ESTATETOOL 4.5.5 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    På denne side kan du læse mere om hvordan man bruger de nye funktioner. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support.

    Projekt købsaftaler – direkte i Estatetool

    Som noget helt nyt er det nu muligt at håndtere projekt købsaftaler direkte i Estatetool.

    Når du opretter et salgstilbud, kan du nu automatisk generere en projekt købsaftale og sende den til digital signering – alt sammen direkte fra systemet. Det sikrer en hurtigere og mere strømlinet proces, hvor manuelle dokumenthåndteringer minimeres.

    For at sikre, at funktionaliteten passer til jeres setup og arbejdsgange, kræver det en kort opsætning første gang. Vi hjælper naturligvis med at få det hele på plads.

    Ønsker I at benytte projekt købsaftaler, er I meget velkomne til at kontakte vores Customer Success Manager, Charlotte Stidsen, på telefon 25 63 62 61 eller mail charlotte@estatetool.com.

    Vælg hvilke dokumenter, der skal tilføjes til signeringsordren.

    Preview af den samlede signeringsordre, som kan ses igennem inden den sendes afsted til signering.

    Udvidet understøttelse af erhvervskunder

    Med denne release styrker vi muligheder for at arbejde professionelt og effektivt med erhvervskunder i Estatetool. Den nye funktionalitet gør det muligt at håndtere virksomhedskunder med samme automatisering og struktur som privatkunder – med fokus på kvalitet, datasikkerhed og brugervenlighed.

     
    Af vigtige funktioner kan nævnes:

    • CVR-opslag med automatisk udfyldelse af stamdata
    • Opdatering af stamdata via screeningsformular
    • Automatisk oprettelse af tegningsberettigede via screening

    CVR-opslag til indhentning af stamdata

    Ved indtastning af CVR-nummer henter systemet automatisk relevante virksomhedsoplysninger fra CVR-registret – inkl. navn, adresse, selskabsform og status. Det reducerer tastearbejde og sikrer korrekte data fra start.

    Ved indtastning af CVR-nummer laver systemet et opslag i CVR-registreret og udfylder automatisk data.

    Automatisk opdatering af stamdata via screeningsformular

    Stamoplysninger holdes automatisk ajourført, så du altid arbejder med opdaterede og valide informationer – helt uden manuel vedligeholdelse.

    Automatisk oprettelse af tegningsberettiget for selskabet

    Når en erhvervskunde udfylder en screeningen, er det muligt at udfylde data omkring de tegningsberettede personer for selskabet. Ved opdatering af stamdata fra screeningsformularen identificerer systemet automatisk de tegningsberettigede og opretter dem på kunden under fanen ‘Stamdata’. Herfra kan man se de tilknyttede tegningsberettigede, redigere deres data eller slette dem. Det er muligt at benytte disse i forbindelse med digital signering – aktiver dem blot ved at markere firkanten til venstre på listen.

    Ved tilføjelse af spørgsmål omkring tegningsberettigede i screeningsformularen, der sendes ud til kunden kan systemet ved modtagelse af besvarelsen automatisk oprette og tilknytte de tegningsberettigede personer til kunden.

    De tegningsberettigede personer bliver oprettet og tilknyttet kunden i systemet. De tegningsberettigede vil som standard være aktiveret til at skulle bruges i forbindelse med signering. Bemærk at det er nødvendigt at udfylde enten ‘Bank ID’ eller ‘2-faktor’ på en aktiv tegningsberettiget.

    Øvrigt indholdt i opdateringen

    Herunder kan se de øvrige funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som også er indeholdt i opdateringen.

    • Mindre forbedringer og justeringer på kundekort
    • Parkeringspladsfelter er nu synlige på tilbudsoverblikket
    • Beregnet prorata indflytningspris er tilføjet til rapportdesigner
    • Det er nu muligt at inkludere lejeforholdets begyndelsesdato i filnavnet på genererede lejekontrakter. Funktionen er som udgangspunkt aktiveret.

  • Release note – estatetool Marketing v.4 – Uge 14

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 14

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.5.3, som bliver frigivet d. 01.04.2025 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Success Manager)

    Oprettet: 27.03.2025

    Opdateret: 31.03.2025

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system.

    ESTATETOOL 4.5.3 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    På denne side kan du læse mere om de nye funktioner. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support.

    Opdatering af kundetyper

    Vi har gjort det muligt let at skifte mellem kundetyperne privat og erhverv. Felterne tilpasser sig efter den valgte kundetypen, så der kun vises relevante felter. 
    Ved erhvervskunder vises felter som CVR, Firmanavn og C/O adresse. Ved privatkunder vises CPR-nummer.

    Vi har indført look-up via CVR-registret. Dette betyder at når CVR-nummeret indtastes, henter vi data fra CVR registeret og indsætter oplysningerne i de relevante felter. Dette gør indtastningen hurtigere og mindsker tastefejl.

    Vi har ligeledes indført adresse look-up via google. Ved indtastning i feltet Vejnavn, kommer der forslag frem til adressen. Når en adresse vælges, indsættes informationen  i de relevante felter.

    CVR-nummer, Firmanavn og C/O vises ved valg af kundetypen Erhverv i dropdown øverst.

    CPR-nummer samt status på validering vises ved valg af kundetypen Privat i dropdown øverst.

    Det ser således ud når en kunde er MitID valideret. CPR-nummer samt status på validering vises ved valg af kundetypen Privat.

    Nye valideringsindstillinger på kunder

    På kundens stamdata er der kommet følgende valideringsindstillinger: Dansk CPR-nummer og Har gyldigt bank ID. Disse bruges til at aktivere hvorvidt der kan gøres brug af CPR-nummer, dynamisk kode (tidligere SMS-kode) og fast kode (tidligere aftalt kode) ved signering.

    Dansk CPR-nummer:
    Som standard er en privatkunde sat til at have dansk CPR-nummer, så man kan taste CPR-nummeret ind. For at skabe mere sikkerhed har vi opdateret CPR feltet og skjult de sidste fire cifre. Ved klik på ikonet til højre i feltet, vises det fulde CPR nummer.
    Hvis en privatkunde ikke har dansk CPR-nummer skal man deaktivere togglen ved Dansk CPR-nummer

    Har gyldigt bank ID:
    Hvis privatkunden ikke har gyldigt bank ID har man mulighed for at gøre brug af en dynamisk kode eller en fast kode (tidligere kaldet SMS kode og aftalt kodeord).
    Hvis man aktiverer Ja ved Har gyldigt bank ID fjernes muligheden for at bruge Dynamisk kode og Aftalt kode.

    Felterne Fast bopæl i Danmark og Boet i Danmark i 5 år bruges i forbindelse med udarbejdelse af projektkøbsaftaler, som snart frigives i systemet.

    Dynamisk kode (tidligere SMS-kode):
    Funktionen er den samme. Vi har tilføjet en beskrivelse for, at gøre det nemmere for brugerne.

    Fast kode (tidligere Aftalt kode):
    Funktionen er den samme. Vi har tilføjet en beskrivelse for, at gøre det nemmere for brugerne.

    De nye valideringsmuligheder på kunden. Fast bopæl i Danmark og Boet i Danmark i 5 år er en del af næste frigivelse, som indeholder udarbejdelse af projektkøbsaftaler i systemet.

    MitID validering

    Som noget helt nyt kan man nu lave MitID validering på kunden i systemet.

    Under fanen Lejere på et tilbud vises den nuværende valideringsstatus ud fra kundens CPR-nummer. Under fanen Screening på tilbud, er det muligt at starte en MitID validering.

    Krav til start af automatisk MitID validering via esignatur:

    • Ja til Dansk CPR-nummer
    • Ja til Har gyldigt Bank ID
    • Udfyldt CPR-nummer, vil man kunne starte en validering ved esignatur.

    Har kunden Nej til Dansk CPR-nummer og Har gyldigt Bank ID, kan man lave en manuel validering af kunden. Dette sker via de dokumenter der er uploadet på tilbuddet.

    Krav til den manuelle validering:

    • Der skal være minimum et billede ID såsom pas eller kørekort
      Der skal være minimum et ikke billede ID såsom Sundhedskort, Bopælsattest, Personattest, Dåbsattest eller Fødselsattest.

    Når kunden er valideret ændres statussen fra Mangler validering til MitID valideret

    Hvis en kunde er valideret med MitID, bliver felterne til CPR-nummer, fornavn og efternavn låst. Valideringen kan slettes fra screeningsfanen, eller på kunden i kundekartoteket.

    Ønsker I at gøre brug af MitID validering-funktionen, kontakt venligst Estatetools customer succes manager Charlotte Stidsen på tlf. 25 63 62 61 eller på mail charlotte@estatetool.com.

    Det ser således ud når en kunde ikke er MitID valideret.

    Under fanen Screening startes valideringen ved at trykke på knappen Valider ud fra kundens navn. 

    Det ser således ud når en kunde er MitID valideret.

    Ejerandel på salgsenheder

    Når et salgstilbud færdiggøres, bliver der automatisk lavet en ligelig fordeling af ejerandelen mellem tilknyttede købere. Ejerandelen kan ændres under Detaljer fanen på tilbuddet. Bemærk at ejeandel godt kan være under 100% men kan ikke være over 100%.

    Det er muligt at ændre ejerandelene under fanen Detaljer på tilbuddet.

    Bestilling af lejekontrakt

    Det er nu muligt at bestille en lejekontrakt, dette gøres under fanen Detaljer på et tilbud. Når en lejekontrakt bestilles, sendes der en mail til den mail der er angivet i forbindelse med opsætningen af Bestil lejekontrakt-funktionen foretaget af Estatetool. Via mailen kan der tilgås en sikret side, hvor al relevant information til at lave en lejekontrakt vil fremgå.

    Vi har gjort det let at kopiere informationen fra den bestilte lejekontrakt – klik blot på kopier-ikonet ud fra hver linje. Dette mindsker fejl, der kan opstå i forbindelse med manuel indtastning.

    Ønsker I at gøre brug af Bestil lejekontrakt-funktionen, kontakt venligst Estatetools customer succes manager Charlotte Stidsen på tlf. 25 63 62 61 eller på mail charlotte@estatetool.com.

    Man kan let bestille eller genbestille en lejekontakt ved blot at klikke på knappen Bestil lejekontrakt / Genbestil lejekontrakt.

    Al relevant data er samlet på en sikret side. Dataen kan let kopieres ved at klikke på kopier-ikonet ud fra hver linje.

    Øvrige funktioner i opdateringen

    Notifikationer ved annulleret signeringsordre:
    Det er nu muligt at få en notifikation, når en signeringsordre annulleres.

    Tilføjelse af indflytningsdato i mail til kopimodtager:
    Indflytningsdato er nu tilføjet i den mail som sendes ud til kopimodtager, når en signeringsordre er færdigunderskrevet. Dette gør det lettere for kopimodtageren at identificere den specifikke signeringsordre.

    Faciliteter på enheden, der bruges i lejekontrakt:
    Der er blevet tilføjet et i-ikon ved de faciliteter på enheden, som kan bruges i lejekontrakten.

    Sceening:
    Hvis der på fanen lejere/købere på et tilbud trykkes på Send screenings mail, vil alle igangværende screeninger skifte status til annulleret, og der vil blive startet en ny. Er den nuværende screening færdig, vil alle dokumenter og besvarelser blive slettet.

  • Release note – estatetool Marketing v.4 – Uge 4

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 4

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.5.2, som bliver frigivet d. 24.01.2025 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Sucess Manager)

    Oprettet: 16.01.2025

    Opdateret: 24.01.2025

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system.

    ESTATETOOL 4.5.2 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    Multisletning af multiuploadede medier

    Vi har tidligere gjort det muligt at multiuploade mediefiler til flere enheder på én gang – nu er også muligt at foretage multisletning af mediefilerne igen. 
    Multisletningen har fået et eget menupunkt ‘Multislet‘ under menupunktet ‘Medier‘.

    Du kan læse om hvordan man bruger multisletning af medier i vores brugerguide ‘Mediepakker, multi-upload og multi-slet‘ som du kan finde her.

    Klik på ‘Medier‘ i menuen i venstre side -> klik på undermenupunktet ‘Multislet‘. Vælg den ønskede ejendom og mediepakke og klik på knappen ‘Søg‘. Vælg hvilke mediefiler der skal slettes samt hvilke enheder det skal slettes fra. Klik på knappen ‘Slet valgte‘ og mediefilen/mediefilerne slettet fra de valgte enheder.

    Tilføjelse af nye funktioner: Automatisk valg af forsidebillede samt sortering

    Med denne opdatering introducerer vi muligheden for at aktivere automatisk tildeling af forsidebillede og rækkefølgen på mediefiler i mediepakken der multi-uploades til enheder. Funktionen automatiserer en tidligere manuel proces og sparer tid i arbejdet med mediehåndtering.

    Automatisk tildeling af forsidebillede på enheder
    Forsidebilledet er det primære billede, som typisk vises først på en hjemmeside eller en boligvælger. Med den nye funktion kan systemet automatisk tildele et forsidebillede til enheder, når mediepakken uploades via multi-upload. Det er muligt at vælge om man ønsker at systemet automatisk vælger et forsidebillede på enhederne, blandt alle mediefiler i mediepakken eller om man ønsker at forsidebilledet skal vælges blandt forsidebilleder sat i mediepakken. Bemærk, at et allerede valgt forsidebillede i mediepakken eller på enheden vil blive erstattet af det billede, systemet vælger.

    Automatisk sortering af mediefiler på enheder
    Systemet kan nu automatisk sortere de multi-uploadede mediefiler på den enkelte enhed. Det betyder, at mediefilerne vises i tilfældig rækkefølge på enhederne på for eksempel hjemmesiden. Hvis en ensartet rækkefølge ønskes, skal funktionen blot sættes til ‘nej‘.

    Disse forbedringer sikrer større fleksibilitet og automatisering i forbindelse med tilføjelse af mediefiler på enheder.

    Det er både muligt at vælge om du ønsker at den vælger forsidebillede mellem alle mediefiler i mediepakken eller om du ønsker at der vælges forsidebillede blandt de forsidebilleder der er valgt i mediepakken

    Tilføjelse af nyt felt til tilbud og lejekontrakt: Lejeforholdets begyndelse

    I forbindelse med at oprette et tilbud og generering af lejekontrakt har vi tilføjet feltet ‘Lejeforholdets begyndelse‘. Dette felt benyttes i lejekontraktens §2. Som standard indsættes boligens ledig pr. dato men kan redigeres.

    ‘Lejeforholdets begyndelse’ i generering af lejekontrakt
    Ved opsætning af lejekontrakt er det fremover muligt at vælge dette felt i lejekontrakt konfiguratoreren på ejendomsniveau. Det er naturligvis muligt at ændre indstillingerne sat på ejendomsniveau ved udarbejdelse af den enkelte lejekontrakt på enhedsniveau. 

    Som standard vil alle lejekontrakter fortsat være sat til at tage denne dato fra ‘Indflytningsdato på tilbud‘. Hvis i ønsker at benytte det nye ‘Lejeforholdets begyndelse‘ skal i ændre dette i lejekontrakt konfigurationen på jeres ejendomme.

    Ved oprettelse af nyt tilbud er der  tilføjet feltet ‘Lejeforholdets begyndelse‘. Dette felt kan bruges i lejekontraktens §2.

    I lejekontrakt konfiguratoreren er det muligt at benytte det nye felt ‘Lejeforholdets begyndelse‘ i §2. Det er fortsat muligt at benytte ‘Indflytningsdato på tilbud‘ som hidtil og dette vil være valgt som standard efter frigivelse.

    Ved opsætning af lejekontraktsindstillinger på ejendomsniveau er det muligt at vælge ‘Lejeforholdets begyndelse‘ som standard for §2. Efter frigivelse vil det som standard stadig være ‘Indflytningsdato på tilbud‘ der benyttes.

    Opdatering af felter på enhed, kunder, leads og ejendom

    Fra nu af vil Danmark altid vises først i dropdownen for valg af land og landekode. 

    I feltet ‘Landekode‘ vises navnet på landet først. Dette gør det muligt at søge på landet frem for landekoden.

    For at skabe kontinuerlighed i jeres brugergrænseflade er feltet ‘Etage‘ på kunder og leads også blevet en dropdown frem for et fritekstfelt præcis som det er på enheder.

    Danmark vises øverst ved valg af land og landekode.

    Tilføjelse af kolonnen ‘Registreret’ på leads i Leadkartoteket

    Vi har tilføjet en ny kolonne, der hedder ‘Registreret’ på listen over leads i Leadkartoteket. I denne kolonne vil det oplyses om samme lead har skrevet sig op flere gange med samme email. Før fandt i kun denne information ved at klikke på ikonet ‘Historik‘ men nu vil denne information være synlig direkte fra listen og vil give et hurtigere og bedre overblik.

    Kolonnen ‘Registreret‘ viser hvor mange gange et lead er skrevet op med samme email. Hvis man ønsker yderligere information kan man se dette ved at klikke på ikonet ‘Historik‘ på det pågældende lead.

    Leadets historik samles under fanen ‘Historik‘ under lead detaljer. Her kan man se hvilke handlinger der er foretaget, tidspunktet på disse samt om det er systemet eller den ansvarlige agent der har foretaget handlingen.

    Tilføjelse af estatetool import ark under ‘Sagsimport’

    Vi har tilføjet mulighed for at downloade den seneste version af vores estatetool import excel ark ved ‘Sagsimport‘. 

    Det ark der er til download her vil altid være fuldt opdateret i forhold til opdateringer frigivet i systemet. Ved brug at vores import ark til oprettelse af enheder i systemet sikre du, at du altid benytter de korrekte databasefelter. 

    Bemærk at række 1 i arket skal slettes inden import.

    Gå til ‘Datakontrol‘ i menuen i venstre side. Klik på ‘Sagsimport‘ og download vores seneste estatetool import ark.

    Øvrigt indholdt i opdateringen

    Herunder kan se de øvrige funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som også er indeholdt i opdateringen.

    • Første del af vores hastighedsoptimering af systemet
    • Automatisk look-up på by via postnummer på leads, kunder og ejendomme
    • Adressevalidering på ejendomme til automatisk indhentning af geokoder

    Glæd dig til

    Herunder kan se de nye funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som er på trapperne

    •  Screeningside til end user kunder
  • Release note – estatetool Marketing v.4 – uge 43

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing 4 – Uge 43

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing 4.5.1 som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer af systemet.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Succes Manager)

    Oprettet: 21.10.2024

    Opdateret: 21.10.2024

    Opdateringen indeholder:

    • Multi upload af mediepakker
    • Nyt og forbedret overblik over data på enheden med:
      • Stamdata
      • Layout
      • Økonomi
      • Vilkår og betingelser
      • Markedsføring
    • Nyt og forbedret overblik over detaljer og vigtige datoer på tilbud
    • Banebrydende registrering af markedsføringsomkostninger og sporing

    Læs mere om den store opdateringspakke, hvordan de nye og forbedrede funktioner anvendes og få et indblik i de ændringer som er foretaget i denne opdatering. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores supportteam (support@estatetool.dk eller +4532163216) eller Customer Succes Manager Charlotte Stidsen (charlotte@estatetool.dk eller telefon +4525636261)

    Læs om nye funktioner på vej…

    Se nogle af de mange nye funktioner og forbedringer som er på vej i systemet, klik her

    Ny multiupload-funktion: Effektivisér jeres medieopdateringer med få klik

    Selvom vi altid arbejder på at optimere jeres oplevelse, er vi særligt glade for at kunne præsentere en ny, efterspurgt funktion, som vi tror, I vil sætte pris på. Vi introducerer nu muligheden for at uploade flere billeder på mange enheder samtidig.

    Mediepakker oprettes på samme måde som tidligere og som i allerede kender, men med den nye funktion kan de nu uploades til flere enheder på én gang. Dette optimerer arbejdsgangen med at skulle uploade til hver enkelt enhed manuelt. I stedet får I en mere strømlinet proces, hvor I reducerer tidsforbruget og mindsker fejl.

    Der er naturligvis stadig mulighed for at uploade mediepakker manuelt til enheder. Den nye funktion gør det dog muligt at uploade til enheder med samme enhedstype, antal værelser, plantegningstype eller blot de specifikke enheder, I vælger. Ønsker I at uploade til alle enheder på en ejendom, kan dette også gøres.

    Funktionen er efter opdateringen tilgængelig under det nye menupunkt ‘Medier’ i menuen til venstre. Vi håber, I vil få glæde af denne nye funktion!

    Med den nye multiupload-funktion kan I nemt vælge enhedstype, antal værelser og plantegningstype for hurtigt at uploade mediepakker til flere enheder samtidig.

    Oprydning og omstrukturering for at give jer et bedre overblik

    For at sikre jer en endnu bedre brugeroplevelse har vi foretaget en oprydning og omstrukturering af fanerne på enhederne. Vi har gjort brugergrænsefladen mere intuitiv og overskuelig, så I lettere kan navigere og få overblik over enheders data. Med andre ord, det er nu blevet nemmere at finde de oplysninger, præcis der hvor I forventer at finde dem.

    Opdateringen har resulteret i introduktionen af nye faner samt justering af eksisterende faner, som vi vil uddybe længere nede. Derudover har vi forbedret tooltips, så I nemt kan se, hvilke felter der er påkrævet eller valgfrie, for at sikre korrekt indtastning af data.

    Alt dette sker helt automatisk og kræver ingen tilpasning af jeres eksisterende data – det hele er bagudkompatibelt, så I kan fortsætte arbejdet uden afbrydelser. Endvidere har vi udarbejde brugerguides til jer som bliver frigivet samtidig med opdateringen. Læs mere om de ny eller optimerede faner herunder.

    Fanen ‘Stamdata’

    Den tidligere fane ‘Grunddata’ har fået en omfattende opdatering og er nu omdøbt til ‘Stamdata’. Det betyder, at det er blevet endnu lettere at få et hurtigt overblik over enhedens data og redigere dem, som I allerede kender det fra før.

    Vi har også tilføjet nogle nye, praktiske funktioner. I kan nu sætte en renovationsdato, hvis en enhed skal renoveres eller allerede er under renovation. Derudover kan I validere enhedens adresse og automatisk få den præcise geografiske placering via koordinater – noget der er særligt nyttigt i End User Services.

    Som noget nyt har vi nu gjort det muligt at sætte en enhed til “Under reservation” samt tilføje start- og slutdato for renovation. Dette giver jer et mere detaljeret overblik over enhedens status og gør det nemmere at planlægge vedligeholdelse og udlejning.

    Som noget nyt er der kommet validering på postnummer og by. Det betyder at når der indtastes en postnummer, så finder systemet automatisk den rigtige by. Derudover er ‘Land’ lavet til en dropdown der sikrer bedre datavalidering.

    Det er nu også muligt at validere enheds adresse og beregne et geografisk placering som geokode (koordinater). Dette kan bruges på oversigtskort på hjemmesider og boligvælgere.
    Vi har i samme omgang opdateret postnummer og lande feltet som gør søgningen lettere. 

    Fanen ‘Layout’

    Vi har samlet oplysninger om enhedens interiør og eksteriør i én ny fane vi kalder ‘Layout’, så I nemt kan finde alt om enhedens indretning ét sted. Tidligere var disse informationer fordelt på to forskellige faner, hvilket kunne gøre det tidskrævende at finde i en travl hverdag. Det er også blevet muligt at angive Tinglystareal, Grundareal og Andel af fællesareal på udlejningsenheder, ligesom der nu ikke længere er forskel på BBR-areal feltet på forskellige udbudstyper.

    Som en del af opdateringen har vi også tilføjet et nyt felt, hvor I kan angive ‘enhedens orientering’. Denne information kan bruges til filtrering på boligvælgere og hjemmesider, hvilket skaber mere præcise søgemuligheder for brugerne.

    I fanen ‘Layout’ kan I nu nemt redigere de generelle layoutdetaljer for enheden, herunder BBR-areal, grundareal og enhedsorientering. Disse oplysninger er samlet for at give et bedre overblik og gøre det lettere at tilføje vigtige data, som kan bruges på boligvælgere og hjemmesider.

    I afsnittet om eksteriør under fanen ‘Layout’ kan I indtaste oplysninger om enhedens udendørsarealer, såsom antal altaner, haver, terrasser og garageareal. Disse oplysninger samles for at give et klart overblik over enhedens eksterne faciliteter og arealstørrelser.

    Fanen ‘Økonomi’

    Vi har gjort det nemmere for jer at arbejde med økonomiske oplysninger ved at tilpasse fanen ‘Økonomi’ efter den udbudstype, som enheden er angivet som i fanen ‘Stamdata’ under ‘Enhedens specifikationer’. Hvis udbudstypen er udlejning, vises kun de felter, der er relevante for udlejning. Det samme gælder, hvis udbudstypen er salg.

    Dette giver jer et bedre overblik og sikrer, at I kun skal indtaste relevant og nødvendig data for den pågældende enhed. I fanen for udlejning kan I for eksempel tilføje beløb for aconto vand, varme og lignende samt justere grundleje og betalingsfrekvens. I fanen for salg kan I indtaste kontantpris, udbetalingsbeløb, årlige ejerudgifter og andre relevante oplysninger.

    Her ses felterne for en udlejningsenhed. De grå felter i sektionen Første betaling beregnes automatisk ud fra den angivede Vilkår og betingelser i systemet og hjælper brugeren med hurtigere at få fat i de informationer de søger. 

    Her ses felterne for en udlejningsenhed. Her er der ryddet ud i felter som ikke bliver anvendt eller felter er flyttet til andre og mere oplagte faner under Rediger enhed. 

    Fanen ‘Vilkår og betingelser’

    Vi har introduceret en helt ny fane kaldet ‘Vilkår og betingelser’, der giver jer mulighed for at tilpasse specifikke vilkår for både lejekontrakter på udlejningsenheder og købsaftaler på salgsenheder.

    I denne fane kan I blandt andet lave særlige indstillinger i forhold til depositum, forudbetalt leje og lignende. Når I genererer en lejekontrakt, kan I vælge at benytte disse særlige indstillinger i stedet for ejendommens standardkontrakt. Felterne ‘udregnet depositum’ og ‘udregnet forudbetalt leje’ bliver automatisk beregnet baseret på det antal måneder, I angiver i felterne for depositum og forudbetalt husleje. Denne information overføres automatisk til lejekontrakten, hvis I vælger, at data til lejekontrakten skal komme direkte fra enheden.

    For salgsenheder er det i denne fane muligt at indstille udbudsstartdatoen og overtagelsesdatoerne, så det bliver nemt at styre hele processen fra start til slut.

    Fanen ‘Vilkår og betingelser’ giver jer mulighed for at tilpasse lejekontraktens specifikke vilkår, såsom depositum, forudbetalt husleje og opsigelsesperioder. De automatisk beregnede felter for depositum og forudbetalt leje overføres direkte til lejekontrakten, hvilket gør processen både nem og effektiv.

    For salgsenheder giver fanen ‘Vilkår og betingelser’ jer mulighed for at indstille vigtige datoer som udbudsstart og overtagelsesdatoer, inklusive eventuelle ændringer. Dette hjælper jer med at holde styr på vigtige milepæle i salgsprocessen.

    Fanen ‘Markedsføring’

    For at gøre det endnu nemmere for jer at arbejde med markedsføring af jeres enheder, har vi nu samlet alle relevante felter i en dedikeret fane kaldet ‘Markedsføring’. I denne fane kan I nemt tilføje links til eksterne hjemmesider, videoer og applikationer. Derudover kan I opdatere SEO-titler og meta-beskrivelser, så jeres indhold bliver optimeret til søgemaskiner og brugeres onlineoplevelse.

    Dette skaber et samlet overblik, hvor alt indhold relateret til markedsføring er samlet ét sted og kan opdateres hurtigt og effektivt.

    Fanen ‘Markedsføring’ samler alle felter relateret til eksterne links, SEO og applikationer, så I nemt kan administrere enhedens markedsføringsdetaljer.

    Detaljer på et tilbud

    Vi har redesignet og optimeret fanen ‘Detaljer på tilbud’ for at gøre processen mere brugervenlig og effektiv. Denne opdatering samler alle vigtige informationer relateret til et tilbud på ét sted, hvilket gør det nemmere at navigere og håndtere oplysninger som reservationsdatoer, screeningsdeadlines og ind- og fraflytningsdatoer. 

    Fanen giver også et overblik over vilkår og betingelser, hvor systemet automatisk beregner depositum og forudbetalt leje. Månedlige udgifter for enheden kan også nemt redigeres, hvilket gør tilbudshåndteringen både hurtigere og mere præcis.

    Her vises blandt andet det nye felt for den ansvarlige bruger for tilbuddet.

    Her vises datoer i forbindelse med reservation af en enhed eller en deadline for en screening på en potentiel kunde kan sættes eller redigeres. 

    Her får man et overblik over vilkårene og betingelserne for tilbuddet. 
    Disse felter kan ændres og systemet beregner automatisk selv beløbene. 

    Her vises et overblik over enhedens månedlige udgifter, som let og hurtigt kan redigeres. 

    Håndtering af markedsføringsomkostninger

    Som noget helt nyt introducerer vi nu muligheden for at registrere og logge markedsføringsomkostninger, der afholdes på en ejendom. I kan nu registrere omkostninger baseret på type, kanal og ansvarlig, samt tilføje interne bemærkninger til hver omkostning.

    Indtil nu har det været næsten umuligt at forbinde markedsføringsomkostninger med konverteringen af leads og kunder. Med vores nye lead-modul, som vi frigav i sommer, er det nu muligt at spore markedsføringsomkostninger via UTM-koder, så I kan analysere, hvilke kampagner der leverer de mest værdifulde kunder, og hvad omkostningen er pr. kunde.

    Denne nyhed er en game-changer for branchen og giver jer indsigter, der før var uopnåelige. I kan nu få et præcist billede af, hvilke kampagner der skaber flest kunder, hvilke kampagner der giver den bedste ROI, og hvilke der har den største værdi for jeres forretning. Mulighederne er mange, og vi arbejder lige nu på at implementere et nyt dashboard, der gør det muligt at dykke ned i denne data og bruge den til strategisk beslutningstagning.

    Dette er et stort skridt fremad for at optimere jeres markedsføringsbudgetter og sikre, at I får mest mulig værdi ud af jeres investeringer.

    Markedsføringsomkostningerne er inddelt i år og måneder, og for hver måned kan registreres de afholdte markedsføringsomkostninger der har været på ejendommen.

    Når I opretter eller redigerer en markedsføringsomkostning for en bestemt måned, får I mulighed for at registrere detaljer som markedsføringstype, kanal, budgetteret og faktisk udgift samt interne bemærkninger. I kan også tilknytte omkostningen til en specifik UTM-kampagne for præcis sporing af resultater. Dette sikrer, at omkostningerne er tydeligt forbundet med relevante kampagner og kan måles op mod de leads, de genererer, hvilket giver et solidt datagrundlag for fremtidige beslutninger.

    Sneak peek – Nyt dashboard på vej

    Sneak peek af det nye dashboard som vi arbejder på netop nu og forventer at frigive i december 2024. Her vises fra fanen markedsføring, hvor fx data om leads, kunder og markedsføringsomkostninger kombineres til et hidtil uset overblik.

    Sneak peek af det nye dashboard som vi arbejder på netop nu og forventer at frigive i december 2024. Her vises fra fanen markedsføring, hvor fx data om leads, kunder og markedsføringsomkostninger kombineres til et hidtil uset overblik.

    Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Du kan skrive eller ringe til Charlotte Stidsen, Customer Succes Manager på +45 25 63 62 61 eller charlotte@estatetool.dk

    Kommende opdateringer på vej

    Herunder kan se de kommende funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som vi arbejder på at frigive i kommende opdateringer.

    • Fuldt dynamisk og kundetilpasset Compliance modul til håndtering af kundedata, herunder overholde af GDPR-regler mv.
      • Forventet frigivelse Primo november 2024
    • Omfattende dashboard til dyb dataanalyse og indsigt på tværs af ejendomme, enheder, leads, kunder, brugere mv.
      • Forventer frigivelse december 2024
    • Implementering af AI-generede enhedsbeskrivelser, SEO tekster mv. som gør det hurtigere og nemmere at oprette individuelle og værdiskabende tekster og beskrivelser på enheder og ejendomme
      • Forventet frigivelse december 2024 / januar 2025
    • Håndtering af personlige fremvisninger og åbent hus tilmeldinger, med automatisk bekræftelsesmails, reminders mv.
      • Forventet frigivelse januar 2025
    • Mulighed for at starte screening på et lead fra leadmodulet
      • Forventet frigivelse januar 2025
    • Udvidelse af synkronisering/delt adgang af ejendom som deles mellem to estatetool løsninger, herunder med mulighed for deling af kundedata, tilbud, dokumenter mv.
      • Forventet frigivelse februar 2025
    • Understøttelse af generering og signering af projektkøbsaftaler til brug på ejerboliger i seriesalg
      • Forventer frigivelse februar/marts 2025
    • Automatisk statusskift på enheder, så systemet registrerer og skifter status på en enhed fx når lejekontrakten underskrevet og første indbetaling er modtaget
      • Forventet frigivelse marts 2025
  • Beskyttet: release note – example

    Dette indhold er beskyttet med en adgangskode. For at se det skal du indtaste adgangskoden nedenfor.

  • Release note – estatetool Marketing v.4 – uge 38

    Release note

    Opdatering af estatetool marketing v.4 – Uge 38

    Her kan du læse mere om opdateringen af estatetool marketing v4.4.5, som blev frigivet 18.09.2024 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Skrevet af: Charlotte Stidsen (Customer Sucess Manager)

    Oprettet: 18.09.2024

    Opdateret: 18.09.2024

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system, men denne gang er der tale om noget stort.

    ESTATETOOL 4.5 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

     

    På denne side kan du læse mere om hvordan man bruger de nye funktioner. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support.

    Lead modul

    Som noget helt ny, frigiver vi nu et avanceret leadmodul til håndtering af leads og potentielle kunder.

    Modulet gør det muligt at håndtere leads der kommer ind fra hjemmesider, boligvælgere (Ei.DO) og vores Open API. Det er selvfølgelig også muligt at oprette leads manuelt i systemet. Der skal foretages noget opsætning i forbindelse med ibrugtagning af lead modulet, så fx leads kan kommer direkte ind fra jeres hjemmeside. Dette kan I kontakte support@estatetool.dk om og aftale opsætning og onboarding. Lead modulet kan findes i venstre menu under punktet Leadkartotek. 
    Af vigtige funktioner kan nævnes:

    • Automatisk fordeling af leads mellem brugere i systemet
    • Indsamling af markedsføringsdata via UTM-koder
    • Stamdata og bemærkninger på lead
    • Historik og aktivitet på lead
    • Statusangivelse på lead (Fx I dialog, Igangværende reservation mv.)
    • Tilknytning til kampagner (Åbent hus, bestil fremvisning mv.)
    • Mulighed for indsamling af demografisk og geografisk data
    • Relationer til ejendomme, enheder og tilbud i systemet
    • Mulighed for at tilknytte et lead til et tilbud og derved binde tråd mellem lead og udlejning/salg
     
    Det er selvfølgelig vanskeligt at forklare hele vores nye lead modul i en releasenote, så hvis ovenstående har fanget din interesse eller du sidder tilbage med spørgsmål til det nye modul, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Du kan skrive eller ringe til Charlotte Stidsen, Customer Succes Manager på +45 25 63 62 61 eller charlotte@estatetool.dk
     

    Oversigt over alle leads, deres status, ansvarlig agent og ikoner til hurtige handlinger.

    Under spørgsmål og besvarelser kan man aflæse leadets besvarelse på spørgsmål fra kampagnerne samt se eventuelle bemærkninger.

    Under UTM koder kan se UTM koder af den aktuelle kampagne leadet er kommet ind gennem. 

    Under tilbud kan man se hvilket tilbud leadet eventuelt er tilknyttet.

    Signeringsoverblik

    Det nye signeringsoverblik er designet for at gøre det nemmere at administrere aktive, igangværende, annullerede/udløbne og færdige signeringsordrer for lejekontrakter og dokumenter. Du finder signeringsoverblikket i venstremenuen under “Signeringsordrer”.

    Af vigtige funktioner kan nævnes:

    • Overblik over seneste aktivitet: Vis detaljer om de seneste handlinger på ejendommen, herunder hvilke enheder, handlingstype, tidspunkt, og ansvarlig bruger.
    • Avanceret søgning: Mulighed for at filtrere signeringsordrer ud fra status, dato, og ansvarlig bruger.
    • Preview og download: Se og download nemt dokumenterne i en signeringsordre.
    • Status på underskrifter: Få overblik over, hvilke parter der har underskrevet, og hvem der mangler.
    • Nem frigivelse og påmindelser: Send underskriftspåmindelser med ét klik, og rediger hurtigt modtageres e-mailadresser.
    Brugervenligt overblik

    Med dette nye modul kan I holde styr på alle aktive, igangværende, afsluttede eller annullerede signeringsordrer. Du kan også se, hvem der har underskrevet, og sende påmindelser med et enkelt klik. Desuden kan modtageres e-mail hurtigt redigeres, hvis det skulle være nødvendigt.

    Det er nu også muligt at frigive signeringsordre, som fx er sat på pause mellem lejer og udlejer underskrives, fordi betaling af depositum/forudbetalt husleje afventer.

    Det er muligt at filtrere på status, ansvarlige brugere og datoperiode.

     

    Oversigt over alle igangværende, færdige og annulleret/udløbet signeringsordrer. 

    Få et overblik over, hvilke parter der er inkluderet i signeringsordren, hvem der allerede har underskrevet, og hvem der mangler. Det er muligt at frigive og sende en påmindelse med et enkelt klik. Du kan også nemt redigere modtagerens e-mailadresse.

    Screeningsoverblik

    Ligesom med signeringsordrer kan du nu få et omfattende overblik over alle igangværende, afsluttede og annullerede screeninger i det nye screeningsoverblik.

    Af vigtige funktioner  kan nævnes:

    • Overblik over seneste aktivitet: Se detaljer om de nyeste handlinger, herunder hvilke enheder der er involveret, handlingstype, tidspunkt og ansvarlig bruger.
    • Avanceret søgning: Filtrer screeninger efter status, dato og ansvarlig bruger.
    • Direkte adgang til tilbud og kunder: Hurtig og nem adgang til tilbuddet hvor screeningen er igangsat samt oplysninger om kunden og øvrige vigtige informationer.
    • Status i forhold til deadline: Hold styr på status og deadlines for alle screeninger.

    Effektiv administration af screeninger

    Dette overblik giver jer fuld kontrol over alle aktive, færdige eller annullerede screeninger. Med avanceret søgning og adgang til de vigtigste oplysninger kan du effektivt administrere dine screeninger og sikre, at alle deadlines bliver overholdt.

    Oversigt over alle igangværende, færdige eller annulleret/udløbet screeninger. 

    Screeningsmodul

    Slut med manuelt arbejde! Det nye screeningsmodul åbner for helt nye muligheder, når det kommer til screening af potentielle kunder. Modulet sikrer en effektiv og strømlinet arbejdsproces, hvor data og informationer indsamlet fra kunder håndteres sikkert og nemt, direkte i systemet. Eksempelvis vil de svar, en kunde afgiver i screeningsformularen, automatisk blive hentet og gemt i systemet og kan efterfølgende overføres til lejekontrakten med ét enkelt klik.

    Screeningsmodulet er tilgængeligt på tilbuddet, hvor fra der også kan foretages kredittjek igennem RKI.

    Nøglefunktioner i det nye screeningsmodul:

    • Mulighed for at se et preview af den udfyldte screeningsformular.
    • Redigering af screeningsbesvarelser.
    • Automatisk opdatering af kundens stamdata.
    • Indhentning og lagring af dokumenter fra screeningen, herunder kørekort, pas, lønsedler mv.
    • Mulighed for at slette screeningsbesvarelser.
     

    Her kan man se og redigere kundens besvarelse af screeningen. Ved at klikke “Opdater lejerens stamdata” opdateres kundens/kundernes stamdata og den nye data kan herefter anvendes på fx lejekontrakten.  

    Preview af udfyldt screeningsformular.

    Nyt reservationsflow

    Der er kommet et ny reservationsflow, som gør det nemmere, hurtigere og mere detaljeret når der oprettes en ny reservation samt tilbud på en enhed.

    Af vigtige funktioner i reservationsflowet kan nævnes:

    • Forbedret brugergrænseflade, med mere tydelige sektioner, forklaringer og tooltips
    • Tilføjelse af vigtige datoer, fx reservations deadline, indflytningsdato mv.
    • Tilføjelse af screeningsdeadline og start screening (Erstattet “Send link” funktion)
    • Opdatering af signeringsindstillinger, mulighed for SMS-kode og Aftalt kode
    • Tilføjelse af lejevilkår og betingelser
    • Tilføjelse af månedlige udgifter for lejemålet

    Med de nye funktioner, er det også blevet muligt at afvige vilkår, betingelser og månedlige udgifter fra det forudindstillede på ejendommen og enheden. Fx hvis standard depositum er sat til 3 måneder, men man har brug for at det konkrete tilbud kun har 2 måneder.

    Her kan lejevilkår og betingelser for tilbuddet nu angives. Det samme gælder for månedlige udgifter. Begge dele kan nu også anvendes på lejekontrakten, hvis standarden fra enheden eller ejendommen skal overskrives.

    Her kan vigtige datoer for tilbuddet angives samt screening kan startes og deadline samt reminder procedure kan opsættes.

    Øvrigt indholdt i opdateringen

    Herunder kan se de øvrige funktioner, forbedringer eller fejlrettelser som også er indeholdt i opdateringen.

    • Landekode tilføjet til kunden.
    • Ved tilknytning af eksisterende kunde, hentes info omkring 2-faktor oplysninger også med over.
    • Mulighed for opsætning og anvendelse af påmindelses mails vedr. screening
    • Hvis en eller flere lejere på tilbuddet ikke har en gyldig e-mail, vises advarsel om dette. Har ingen lejer en gyldig e-mail, kan screening ikke startes.
    • Redigere stamdata på gemte dokumenter (navn & type).
    • Mails vedrørende elektronisk signering der sendes til udlejer indeholder nu ejendom, enhedens adresse, boligens sags nr og indflytningsdato.
    • I lejekontrakt generator kan der vælges om husleje, aconto beløb, depositum & forudbetalt leje skal hentes fra enheden , ejendomme eller fra tilbuddet.
    • Ved status skifte fra udlejet til ledig, kan der angives en procentvis regulering af huslejen, samt hvornår nuværende lejer hæfter til.
  • Opdatering

    Guide

    Opdatering af estatetool til 4.2 – ‘Tilbud’

    Her kan du læse mere om opdateringen 4.2, som blev frigivet 18.08.2022 og som indeholder vigtige nye funktioner og forbedringer.

    Vigtig information

    Vi har en vigtig nyhed om estatetool, som vi har glædet os til at fortælle dig.
    Der sker hele tiden opdateringer og forbedringer af vores system, men denne gang er der tale om noget stort.

    ESTATETOOL 4.2 ER KLAR!

    Opdateringen indeholder:

    • Implementering af funktion til håndtering af tilbud
    • Låsningsfunktion
    • Opdatering af menustruktur og navngivning
    • Sikkerhedsopdateringer

    På denne side kan du læse mere om hvordan man bruger funktion ‘Tilbud’. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores support.

    Oprettelse og overblik

    Funktionen findes ved at klikke på Enheder i hovedmenuen og herefter trykke på Overblik på en bestemt enhed. Den popup der åbner, viser alle aktuelle tilbud på den valgte enhed. Listen vil være tom hvis der ikke er oprettet et tilbud endnu. VIGTIGT: Er der allerede data på en enhed fra før opdatering 4.2, er dette data samlet i automatisk genereret tilbud. Kan du derfor ikke finde en tidligere lejer eller et dokument, skal du altid kigge der først. Man kan kender tilbuddet ved at det altid er navngivet ‘Tilbud 1’.

    Et tilbud inddeles i status og vise om det er en kunde man arbejder på, en nuværende kunde, en kommende kunde eller en tidligere kunde, hvilket bliver bestemt ud fra ind – og fraflytnings datoer.

    Ved oprettelse af et nyt tilbud, er det en god ide at give det et genkendeligt navn. Systemet tildeler det automatisk det næste nummer i rækken, men dette kan altid ændres. Det er også muligt at sætte indflytnings- og fraflytningsdato. Tilbudstypen er altid sat til det samme som enheden er oprettet som.

    Når man vælger tilbuddet fra listen, åbnes vinduet man kender fra det tidligere Enhedsoverblik.
    Her kan man tilknytte lejere/købere, uploade dokumenter, registrere handlinger, sende dokumenter til signeringer, tilføje bemærkninger mv. VIGTIGT: Som noget nyt, er funktionen til at lave lejekontrakter og købsaftaler nu at finde under den enkelte enhed i fanen “Lejekontrakter”. Funktionen er den samme som tidligere.

    Skifte status på en enhed

    Findes under Enheder, som det plejer. Men der er kommet en ændring, som er vigtig at bemærke. En enhed kan nu kun skifte i en bestemt rækkefølge mellem systemets statusgrupper. Eksempel: En enhed er sat til Ledig i statusgruppen Ledig. Nu er boligen udlejet og man ønsker at skifte status til Udlejet i Statusgruppen Udlejet. Før det er muligt, SKAL enheden først skifte status til Reserveret i statusgruppen Reserveret. Det samme gælder for en enhed der står i status Ikke frigivet. Den skal også først sættes til status Ledig, før den kan reserveres.

    Skiftes status fra Ledig til Reserveret skal der vælges hvilket tilbud (Kunder) der reservere enheden. Der kan vælges mellem at lave et nyt tilbud eller vælge et eksisterende tilbud, som tidligere er oprettet på enheden.

    Opret tilbud i forbindelse med en reservation

    Vælger man at oprette et nyt tilbud i forbindelse med en reservation skal man igennem nogle få steps. Det første er at navngivet tilbuddet, vælge eventuelt indflytningsdato og skrive en bemærkning som tilbuddet eller kunden.

    Herefter skal man tilknytte kunder til tilbuddet. Det kan gøres ved at vælge en kunde fra jeres eksisterende kundekartotek eller ved at oprette en ny kunde. Uanset hvad, er det vigtigt at kunden tilknyttet tilbuddet. Det gøres ved at klikke på knappen “Tilknyt køber/lejer til tilbud”. Klik herefter på knappen “Næste”

    Som sidste step kan økonomien redigeres. Hvis der fx er aftalt en anden købesum eller lejepris med kunden. Hvis det er opsat på jeres løsning, er det også muligt at krydse feltet “Send e-mail til kunden” af. Systemet vil herefter sende en e-mail til kunden mailadressen, med link til udfyldelse af supplerende oplysninger til brug på købsaftalen eller lejekontrakten.

    Er det en lejebolig er det også muligt at indtaste vigtige datoer til brug i lejekontrakten. Alle informationer på et tilbud kan altid redigeres efterfølgende.

    Dokumenter

    Som noget nyt er det nu muligt at have dokumenter gemt både på en enhed og på tilbud. Forskellen er at dokumenterne på enheden er “frit tilgængelige” og bør ikke indeholde personoplysninger. Dokumenter på et tilbud er kun relevante for det pågældende tilbud og kan både indeholde personoplysninger, fx en lejekontrakt og være mere generelle dokumenter, fx en Husorden.

    Tilbuddets dokumenter ses fra
    Enheder ->  Overblik -> Vælg tilbud -> Dokumenter

    Enhedens dokumenter ses fra
    Enheder ->  Enhedens dokumenter

    Dokumenter på en Enhed kan via funktionen “Flyt”, flyttes eller kopieres fra en enhed til et tilbud.

    Multiupload

    Multiupload findes samme sted som det plejer. Men der er nu kommet 3 nye knapper.

    Knapperne gør således, uploader dokumenterne til alle enheder, uploader dokumenterne på alle nuværende tilbud på de valgte enheder, eller uploader alle dokumenter til alle fremtidige tilbud.

Vil du vide mere om ejendomsmarkedets bedste softwareløsninger? Vi brænder for at give dig en rundtur i systemet og en demo af Ei.DO boligvælgeren.